Run All Night
Plakat for 'Run All Night'

Run All Night

15 år
1 t. 54 min.
Action / Thriller
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Run All Night
Premiere: 16.04.2015
Skuespillere: Liam Neeson, Joel Kinnaman, Ed Harris, Vincent D'Onofrio, Common, Boyd Holbrook, Bruce McGill, Genesis Rodriguez, Radivoje Bukvic
Genre: Action / Thriller
Instruktion: Jaume Collet-Serra
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en mørk, alvorlig og konfliktfyldt grundstemning. Gennem hovedpersonerne skildres en trøstesløs og ulykkelig tilværelse præget af vrede og vold, og der er mange ubehagelige scener, hvor mennesker slås brutalt ihjel. I én scene kommer to mænd i voldsom slåskamp på et offentligt toilet, man ser den ene banke den andens hoved hårdt ind i fliserne gentagende gange, og scenen ender, da en af mændene kvæles med et håndklæde. I en anden scene dolkes en mand mange gange i ryggen, man ser i nærbillede kniven gå ind og ud af ryggen, og man hører den svuppende lyd af blod samt offerets smerteråb. I en tredje scene slås to mænd i en brændende lejlighed, den ene mand får ansigtet presset op mod en glødende væg, og man ser efterfølgende hans ødelagte, vansirede ansigt. På grund af mængden og længden af de voldelige scener samt filmens triste og barske grundstemning, vurderes det, at den kan virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 11-15 år, og den får derfor en 15-årsgrænse.
Distributør: Warner Bros.

Filmen ' Run All Night' er en action-thriller med Liam Neeson og Ed Harris

I 'Run All Night' slæber Jimmy Conlon rundt på en mildest talt blakket fortid. Han har mistet kontakten til sønnen Mike, han er åbenlys alkoholiker, og han har begået en lang række mord for den irske mafia i New York.

Shawn Maguire står stadig i spidsen for den kriminelle organisation, men hans søn er ivrig efter at skabe sit eget navn i den kriminelle underverden, og da han henretter et par østeuropæiske gangstere, er Jimmys søn blandt de eneste vidner.

Jimmy må nu komme Mike til undsætning, og det bliver starten på en lang jagt gennem natten med mafiaen, politiet og en stædig lejemorder i hælene.

'Run All Night' er på alle måder en action-film af den gamle skole. Slagsmål på offentlige toiletter, skuddueller og biljagter afløses af afdankede kriminalbetjente, skyldbetyngede gangstere og et hæsblæsende tempo gennem én nat i New York.

Hovedrollen som Jimmy Conlon spilles af Liam Neeson, der, for tredje gang på fire år, arbejder sammen med instruktøren Jaume Collet-Serra. Hans søn spilles af svenske Joel Kinnaman, imens Ed Harris udfylder rollen som hævngerrig gangsterboss. (copyright: kino.dk)