Mangler plakat

Insurgent

11 år
1 t. 59 min.
Action / Science Fiction
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Insurgent
Premiere: 18.03.2015
Skuespillere: Shailene Woodley, Theo James, Miles Teller, Kate Winslet, Jai Courtney, Mekhi Phifer, Octavia Spencer, Naomi Watts, Ansel Elgort, Zoë Kravitz, Suki Waterhouse
Genre: Action / Science Fiction
Instruktion: Robert Schwentke
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen, der har en gennemgående intens og actionpræget stemning, rummer talrige scener med voldsomme kampe og drab. I en scene henrettes en mand brutalt med skud gennem hovedet. I en anden scene er en kvinde fastspændt med fangarme i en torturlignende maskine med store smerter til følge. Hun ender med at dø af sine lidelser. I en tredje scene kaster en kvinde sig selv ud fra stor højde med hendes død til følge, da hun viljeløs er fjernstyret af en elektronisk anordning i hjernen. Scener som disse er voldsomme og brutale, men de er ikke udpenslede, samt der klippes hurtigt bort fra dem. Endvidere foregår filmen i et urealistisk science fiction univers, og som seer er man ikke i tvivl om at fortællingen vil ende positivt med at de gode til sidst vinder. Dette er formildende omstændigheder, hvorfor filmen alligevel vurderes kun at ville virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Nordisk Film

Filmen 'Insurgent' er efterfølgeren til science fiction-filmen 'Divergent' baseret på Veronica Roths romanserie

Filmen 'Insurgent' fortsætter historien om Tris Prior, der kæmper for at finde sin plads i et post-apokalyptisk samfund.

I kølvandet på den tidligere films begivenheder, lurer der krig mellem de forskellige faktioner, og Tris må endnu engang konfrontere sine indre dæmoner, mens hun kæmper mod en magtfuld alliance, der truer med at splitte hendes samfund ad.

Science fiction-filmen 'Insurgent' er baseret på Veronica Roths succesfulde og populære roman af samme navn og er film nummer to i serien. Den første film, Divergent, indtjente 288 mio. dollars på verdensplan.

Handlingen udspiller sig i et brutalt fremtidsunivers, hvor mennesket er reduceret til en brik i et udspekuleret spil - en præmis der nemt kan sammenlignes med andre ungdomsorienterede filmatiseringer som fx The Hunger Games og The Maze Runner.

Hovedrollen Tris Prior spilles endnu engang af Shailene Woodley, der allerede inden Divergent-serien havde vundet anerkendelse med sin anmelderroste præstation i The Descendants. (copyright: kino.dk)