fantastiske_skabninger_gall.jpg
©Warner Bros.
Plakat for 'Fantastiske skabninger... og hvor de findes'

Fantastiske skabninger... og hvor de findes

11 år
2 t. 13 min.
Adventure
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Fantastiske skabninger... og hvor de findes
Premiere: 17.11.2016
Skuespillere: Eddie Redmayne, Dan Fogler, Katherine Waterston, Colin Farrell, Alison Sudol, Ezra Miller, Samantha Morton, Jon Voight, Ron Perlman, Gemma Chan
Genre: Adventure
Instruktion: David Yates
Aldersmærke med vurdering: 11 år
*SPOILERS* Filmen har en eventyrlig og dramatisk grundstemning og indeholder adskillige scener med truende væsner, forfølgelser, bygninger der styrter sammen, panik blandt byens borgere og kampe mellem troldmænd og overnaturlige skabninger. I flere scener dræber et overnaturligt væsen personer, der efterfølgende ses ligge livløse, og i en længere, meget dramatisk scene er nogle af filmens hovedfigurer tæt på at miste livet ved henrettelse. Da filmen imidlertid foregår i et urealistisk eventyrunivers der er velkendt for mange børn, ikke indeholder blodigt udpenslede voldsscener og da ingen af filmens hovedfigurer kommer alvorligt til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Warner Bros.

Filmen 'Fantastiske skabninger... og hvor de findes' (Fantastic Beasts and Where to Find Them) er en ny adventurefilm i Harry Potter-universet

I adventure-filmen ’Fantastiske skabninger… og hvor de findes’ ankommer efter en verdensomspændende rejse Newt Scamander til New York i 1926 for at finde og redde magiske skabninger.

Troldmanden er imidlertid lykkeligt uvidende om den voksende uro i byen, hvor en gruppe af fanatiske ikke-magiske mennesker er opsatte på at udrydde al magi, efter en mystisk skikkelse er begyndt at terrorisere byboerne. Samtidig er Europa blevet efterladt i ruiner af den berygtede, ondskabsfulde Gellert Grindelwald, der er sporløst forsvundet.

Situationen spidser derfor til, da den intetanende Kovalski ved et uheld slipper adskillige af Scamanders magiske væsner løs. Newt må derfor sammen med sine venner finde dyrene, før chefen for den magiske efterretningstjeneste, Percival Graves, gør det.

’Fantastiske skabninger… og hvor de findes’ er baseret på Harry Potter-skaberen J.K. Rowlings opslagsværk af samme navn. Forfatteren skriver selv manuskriptet, og der er planer om at lave fem film i alt om Newt Scamanders eventyr, der spilles af Eddie Redmayne.

Selvom filmen foregår i samme magiske univers som Harry Potter-serien, finder begivenhederne sted ca. 70 år, før drengen med lynet i panden starter på Hogwarts. Indenfor universets fiktive rammer blev fagbogen, som filmen er opkaldt efter, udgivet i 1927, hvor den lynhurtigt blev en bestseller. (copyright: kino.dk)