9. april
Plakat for '9. april'

9. april

15 år
1 t. 33 min.
Krigsfilm / Drama / Dansk
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af 9. april
Premiere: 12.03.2015
Skuespillere: Pilou Asbæk, Gustav Dyekjær Giese, Lars Mikkelsen, Joachim Fjelstrup, Martin Greis, Jannik Lorenzen, Elliott Crosset Hove
Genre: Krigsfilm / Drama / Dansk
Instruktion: Roni Ezra
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en alvorlig, tung og knugende grundstemning. Der er adskillige scener med langvarige skudepisoder, og hvor flere af hovedfigurerne omkommer. I én scene bliver en ung mand ramt af skud i maven, og man ser ham ligge på jorden, hvor han forbløder, dør og efterlades. I en anden scene skydes et barn i brystet, da han kommer løbende på en vej, og man ser ham falde livløs om, mens en kvinde skriger hans navn i desperation. I en tredje lang og ubehagelig scene er hovedfigurerne under beskydning og må kæmpe længe for deres liv. På grund af de nævnte scener samt fortællingens alvorsfulde og realistiske krigsskildringer, vurderes det, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.
Distributør: Nordisk Film

Filmen '9. april' er et dansk krigsdrama med Pilou Asbæk om Tysklands besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig

I krigsfilmen ’9. april’ befinder vi os ved den dansk-tyske grænse den skæbnesvangre nat i 1940, hvor Europas stærkeste hær invaderer fra syd.

Danmark er i krig, og for at bremse overmagten sendes en dansk fortrop bestående af cykel- og motorcykelafdelinger i felten. Sekondløjtnant Sand og hans deling skal som de første møde fjendens kampvogne og overlegne militære magt. Alligevel kæmper de danske soldater en indædt kamp for fædrelandet. 

Det er 75 år siden, at Danmark blev besat af Tyskland. '9. april' er en realistisk skildring af de højspændte timer inden den danske kapitulation, der førte til fem års tysk herredømme. Brandvarme Pilou Asbæk spiller hovedrollen som Sand, der leder den håbløse mission, mens Gustav Dyekjær Giese og Lars Mikkelsen også er at finde på rollelisten.

Filmen instrueres af debutanten Roni Ezra, og man fornemmer, at forbillederne i højere grad er udenlandske krigsfilm som Black Hawk Down og Bag fjendens linjer end fx den danske besættelsesfilm Hvidstengruppen. (Copyright: kino.dk)