Mangler plakat

To dage, en nat

7 år
1 t. 35 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af To dage, en nat
Premiere: 18.09.2014
Skuespillere: Marion Cotillard, Fabrizio Rongione, Catherine Salée
Genre: Drama
Instruktion: Jean-Pierre Dardenne, Luc Dardenne
Aldersmærke med vurdering: 7 år
Filmen fortælles i et roligt tempo og har en gennemgående sørgmodig stemning. Den rummer dog flere følelsesladede scener - bl.a. adskillige, hvor en kvinde græder. Vi ser en mand gribe en kvinde i armen og tale hårdt til hende, mennesker skændes, så de næste kommer i håndgemæng, og i en scene slår en yngre mand i vrede en ældre og en kvinde, så de falder om. Da volden er kortvarig og ikke udpenslet, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Distributør: Camera Film

Filmen 'To dage, en nat' er et fransk drama af Dardenne-brødrene med Marion Cotillard

Filmen 'To dage, en nat' handler om Sandra, der har mistet sit arbejde. Men der findes stadig én mulighed for at få det tilbage. Hvis hendes tidligere kolleger vil sige nej til den bonus, de er blevet stillet i udsigt, er der penge nok til at bevare hendes job.

Den handlekraftige kvinde har nu to dage og én nat til at tale sin sag og overbevise sine kolleger om at vælge solidariteten fremfor den tiltrængte økonomiske håndsrækning, som de alle har kæmpet hårdt for at modtage. Med ryggen mod muren begynder Sandra at stemme dørklokker hos virksomhedens medarbejdere. 

De belgiske Dardennebrødre er indbegrebet af moderne, europæisk realisme med deres tørt iagttagende film, der har vundet talrige priser verden over. Deres seneste film fik premiere på årets filmfestival i Cannes, hvor de tidligere har vundet Guldpalmen for ’Rosetta’ (1999) og ’Barnet’ (2005). 

Hovedrollen spilles af Marion Cotillard (Smagen af rust og ben), som er blevet rost til skyerne for sit portræt af den desperate og målrettede Sandra, der på sin egen måde forsøger at komme igennem et Europa i krise.(copyright: kino.dk)