Mangler plakat

American Sniper

15 år
2 t. 12 min.
Krigsfilm / Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af American Sniper
Premiere: 22.01.2015
Skuespillere: Bradley Cooper, Sienna Miller, Luke Grimes, Jake McDorman, Kyle Gallner
Genre: Krigsfilm / Drama
Instruktion: Clint Eastwood
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en dramatisk grundstemning, og den indeholder mange barske krigsscener, hvor man ser mennesker, heriblandt børn, blive skudt og dræbt. I én scene skyder filmens hovedfigur en kvinde og et barn, og man ser flere klip af de blodige kroppe, der ligger på jorden. I en anden meget voldsom og lang scene tages en lille dreng som gidsel, han trues med en pistol, og man hører ham skrige rædselsslagen, hvorefter hans far skydes og dræbes. I en tredje, langvarig scene ses adskillige mennesker blive skudt i hovedet, så blodet sprøjter ud, og man ser endvidere soldater træde ind i et rum, hvor en mand hænger død ned fra loftet, og hvor hovedet af en mand ligger på en reol. Endelig er der en meget ubehagelig scene, hvor en mand skydes i ansigtet. På grund af den realistiske og udpenslede vold samt filmens grundlæggende krigstematik, vurderes det, at den kan virke skræmmende på børn under 15 år.
Distributør: Warner Bros.

Filmen 'American Sniper' er et krigsdrama af Clint Eastwood med Bradley Cooper

I filmen 'American Sniper' melder texaneren Chris Kyle sig ind i militæret for at hjælpe i kampen imod terrorisme. Han uddanner sig til snigskytte, og må kort tid efter sit bryllup, med den smukke Taya, tage på sin første tur til Irak.

Missionen er at ramme målet, og det er ikke svært for den særdeles effektive skytte. Problemerne opstår først, da Chris vender hjem til sin familie og forsøger at skabe mening ud af sine handlinger, forstå den krig han er del af, samt falde tilbage i rollen som familiefar - nu med drab på samvittigheden.

Clint Eastwoods ’American Sniper’ er baseret på Chris Kyles autobiografi, der reflekterer over en militærkarriere med rekorden for flest bekræftede drab på cv’et. Bradley Coopers præstation som titelkarakteren er blevet kaldt skuespillerens hidtil stærkeste, mens Sienna Miller giver modstand som soldatens kone.

'American Sniper' modtog en Oscar for Bedste lydredigering. (copyright: kino.dk)