Mangler plakat

Min nye veninde

15 år
1 t. 48 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Min nye veninde
Premiere: 04.06.2015
Skuespillere: Romain Duris, Anaïs Demoustier, Raphaël Personnaz
Genre: Drama
Instruktion: Francois Ozon
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en melankolsk og tung grundstemning, og hovedfigurerne er gennemgående ulykkelige og forvirrede blandt andet omkring deres seksualitet. Der er mange erotiske scener, som skildrer hovedpersonerne i en både trist, forvirret og ind i mellem fornedret tilstand. I én lang og relativt udpenslet sexscene ses en mand, der er iført kvindetøj og makeup, kysse og kærtegne en kvinde, hvorefter de klæder hinanden af, lægger sig på en seng og lægger an til at have sex. I en efterfølgende voldsom scene rammes en mand af en bil, da han løber over gaden, og man ser ham ligge livløs på vejen med et blodigt hoved. På grund af filmens triste grundstemning og konfliktfyldte skildringer af seksualitet, vurderes det, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.
Distributør: Camera Film

Filmen 'Min nye veninde' er et fransk drama med Romain Duris af Francois Ozon

Det franske drama 'Min nye veninde' handler om den småkedelige Claire, der altid har stået i skyggen af sin bedste veninde - den smukke og sensuelle Laura.

De to veninder har et nært forhold og bor endda tæt på hinanden, nu hvor de er voksne og blevet gift. Men lykken er kort, da Laura dør og efterlader sin mand alene med deres nyfødte datter.

Lauras nærmeste står nu tilbage med en ubærlig sorg og et tomrum, der er umuligt at udfylde. Men da Claire ved et tilfælde opdager, at hendes afdøde venindes mand lever et hemmeligt dobbeltliv som kvinde, opstår en uventet og kontroversiel mulighed for trøst midt i sorgen.

'Min nye veninde' er instrueret af den franske auteur Francois Ozon, der tidligere har lavet '8 kvinder', 'Svimming Pool' og Ung og smuk. Hans nyeste film blander kønsrolle-tematikken med sex og sorg på den kulørte samt melodramatiske facon, som er blevet kendetegnende for en Ozon-film. I de bærende hovedroller ses Romain Duris og Anaïs Semoustier. (copyright: kino.dk)