001_1_1.jpg
©Warner Bros.
Plakat for 'Ready Player One'

Ready Player One

11 år
2 t. 20 min.
Science Fiction / Adventure
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Ready Player One
Premiere: 29.03.2018
Skuespillere: Tye Sheridan, Olivia Cooke, Ben Mendelsohn, Mark Rylance, Hannah John-Kamen, Win Morisaki, Philip Zhao, Simon Pegg, T.J. Miller, Julia Nickson, Mckenna Grace
Genre: Science Fiction / Adventure
Instruktion: Steven Spielberg
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en gennemgående actionfyldt stemning. Der er talrige scener med forfølgelse, biljagter, ødelæggelser af køretøjer og bygninger, og hvor personer kæmper mod andre personer, maskiner eller kæmpemæssige dyr. Der indgår skræmmende scener, idet handlingen bevæger sig ind en kendt gyserfilm, hvor de levende personer viser sig at være angribende zombier. Da scenerne imidlertid udspiller sig i et tydeligt virtuelt spil-univers, hvor al action er stærkt overdrevet, og hvor spilleren ikke dræbes, når vedkommende bliver slået ihjel inde i spillet, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Warner Bros.

Filmen 'Ready Player One' er en science fiction af Steven Spielberg og filmatisering af romanen af Ernest Cline

Science fiction-filmen ’Ready Player One’ udspiller sig i år 2045, hvor det meste af befolkningen bruger deres tid og penge på at udleve deres vildeste fantasier og drømme i den virtuelle verden kaldet OASIS.

Skaberen, der er besat af popkultur, har efter sin død efterladt et såkaldt ”Easter egg” i sit spil – og personen, der finder de tre nøgler, som er gemt i OASIS, bliver ikke kun stinkende rig, men overtager også rettighederne til selve spilplatformen.

Blandt de mange deltagere i den store skattejagt er teenageren Wade Watts, i OASIS kendt som Parzival, og da han kommer på sporet af den første nøgle, bliver han ikke kun en helt, men også et mål for organisationen IOI, der er på jagt efter det virtuelle herredømme.

’Ready Player One’ er baseret på Ernest Clines roman af samme navn, der er oversvømmet i spil- og filmreferencer fra alt lige fra The Iron Giant over Star Wars til The Shining.

Filmen er instrueret af mesterinstruktøren Steven Spielberg, der ligeledes referer til flere af sine ikoniske værker som Jurassic Park. (copyright: kino.dk)