room_gallerip.jpg
©UIP
Plakat for 'Room'

Room

15 år
1 t. 58 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Room
Premiere: 17.03.2016
Skuespillere: Brie Larson, Jacob Tremblay, Joan Allen, William H. Macy, Cas Anvar
Genre: Drama
Instruktion: Lenny Abrahamson
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har et overvejende roligt forløb, men en særdeles knugende stemning. Den indeholder en række stærke scener, der viser en kvinde og hendes barn, der lever under kummerlige og utrygge forhold. I en scene udsættes kvinden for ydmygelser, vold og trusler, mens hendes barn grædende ser til. Flere længerevarende scener fremstiller den desperation, angst og hjælpeløshed som de to befinder sig i. Det vurderes derfor at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Distributør: UIP

Filmen 'Room' er et drama med Brie Larson baseret på bogen af samme navn

I dramaet 'Room' har den fem-årige Jack tilbragt hele sit liv i et lille rum sammen med sin mor, der blev bortført som 17-årig og indespærret i værelset af en mystisk mand.

Moren blev efterfølgende gravid derinde og har i Jacks unge liv gjort sit bedste for at give sin søn en god barndom inden for de klaustrofobiske rammer. Men Jacks nysgerrighed om tilværelsen vokser, og den unge mors modstandskræft bliver mindre for hver dag.

'Room' er baseret på Emma Donoghues bog af samme navn og er instrueret af Lenny Abrahamson, der tidligere har stået bag What Richard Did og Frank.

Brie Larson spiller hovedrollen som moren, hvilket indbragte hende en Oscar for Bedste kvindelige hovedrolle. I den ligeledes bærende rolle som sønnen Jack ses det 8-årige talent Jacob Tremblay, der også er blevet hyldet for den krævende præstation. (copyright: kino.dk)