den_lille_prins_gallerip.jpg
©Scanbox
Plakat for 'Den lille prins '

Den lille prins

7 år
1 t. 48 min.
Animation / Familiefilm
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Den lille prins
Premiere: 09.06.2016
Skuespillere: Mackenzie Foy, Rachel McAdams, Jeff Bridges, Paul Rudd, Marion Cotillard, James Franco, Benicio Del Toro, Paul Giamatti, Vincent Cassel, Albert Brooks, Ricky Gervais
Genre: Animation / Familiefilm
Instruktion: Mark Osborne
Aldersmærke med vurdering: 7 år
Filmen er fortalt i et roligt tempo og har en lun grundtone. Den indeholder dog også scener af mere alvorlig eller dramatisk karakter, hvor en pige er i mindre fare. Her ser man hende kæmpe for ikke at blive opslugt af nogle store maskiner, og man ser hende kæmpe for at komme væk fra nogle onde karakterer. Da pigen er stærk og handlekraftig, da filmen er en animationsfilm og da hun ikke kommer til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke urovækkende på de yngste under syv år.
Vises i original tale og dansk version.
Distributør: Scanbox

Filmen 'Den lille prins' er en animationsfilm løst baseret på bogen af Saint-Exupéry

I animationsfilmen ’Den lille prins’ forsøger en mor at forberede sin unge datter til en akademisk fremtid ved hjælp af et meget stramt skema.

Legetøjet er blevet skiftet ud med tykke bøger, og den lille piger glemmer hurtigt, hvad det vil sige at være barn, og fokuserer kun på den voksne verden, der venter hende. 

Men en dag bliver pigens bestræbelser afbrudt af den excentriske nabo, Piloten, der med spændende historier og tegninger præsenterer hende for den lille prins' verden - en verden som naboen selv blev indviet i for mange år siden.

Sådan begynder pigens magiske og eventyrlige rejse, hvor hun genopdager vigtigheden af at være barn og altid at følge sit hjerte.

Filmen er inspireret af Antoine de Saint-Exupérys ikoniske børnebog af samme navn fra 1943 og er produceret med en blanding af computer- og stop motion-animation for at understrege skiftet mellem pigens og prinsens verden.

’Den lille prins’ er instrueret af Mark Osborne, manden bag den Oscar-nominerede Kung Fu Panda fra 2008, og de danske stemmer leveres af bl.a. Waage Sandø, Trine Pallesen, Stine Stengade, Olaf Johannessen og Celine Julie Ross. (copyright: kino.dk)