deadpool2_1.jpg
©20th Century Fox
Plakat for 'Deadpool 2'

Deadpool 2

15 år
1 t. 59 min.
Action / Adventure / Komedie
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Deadpool 2
Premiere: 16.05.2018
Skuespillere: Ryan Reynolds, Zazie Beetz, Josh Brolin, Brianna Hildebrand, Morena Baccarin, Julian Dennison, T.J. Miller
Genre: Action / Adventure / Komedie
Instruktion: David Leitch
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en mørk og actionpræget grundstemning. Den indeholder talrige langvarige scener med brutal vold og blodige drab, hvor man bl.a. ser mennesker som gennembankes, massakreres, halshugges og arme og hænder, som skæres af. I én scene rives en mand midt over, og hans krop ligger blodig i to dele. I en anden scene ses forkullede lig af en kvinde og et barn. Da filmen også jævnligt har en distancerende humor, og da hovedfigurerne har urealistiske superkræfter, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15års-grænse.
Distributør: 20th Century Fox

Superheltefilmen 'Deadpool 2' er efterfølgeren til den populære film om Marvel-helten Wade Wilson spillet af Ryan Reynolds

Superheltefilmen 'Deadpool 2' handler om den kække, politisk ukorrekte og flabede Deadpool, der besidder det borgerlige navn Wade Wilson.

Denne gang må den sværdsvingende anti-helt og vansirede mutant Deadpool samle et hold af med-mutanter for sammen at beskytte en ung artsfælle med superkræfter mod den brutale og tidsrejsende Cable.

Således danner Deadpool holdet X-Force for at jagte Cable. Holdet består bl.a. af den kolossale Colossus, den yderste heldige Domino samt Bedlam, Shatterstar, Zeitgeist og den helt almindelige mand Peter.

'Deadpool 2' har Ryan Reynolds tilbage i titelrollen og er en opfølger til den populære filmatisering af Marvels tegneseriehelt Deadpool fra 2016, der solgte 323.000 billetter i de danske biografer.

Filmens stil er igen selvironisk, humoristisk under bæltestedet og ikke mindst hyper-voldelig. Samtidig er der flere tilføjelser til persongalleriet, bl.a. Cable, der spilles af Josh Brolin, som også var superskurk i Avengers: Infinity War. (copyright: kino.dk)