nocturnal_animals_galleri3.jpg
©UIP
Plakat for 'Nocturnal Animals'

Nocturnal Animals

15 år
1 t. 56 min.
Drama / Thriller
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Nocturnal Animals
Premiere: 05.01.2017
Skuespillere: Amy Adams, Jake Gyllenhaal, Michael Shannon, Armie Hammer, Aaron Taylor-Johnson, Isla Fisher, Ellie Bamber, Laura Linney, Andrea Riseborough, Michael Sheen
Genre: Drama / Thriller
Instruktion: Tom Ford
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en mørk, trist og konfliktfyldt grundstemning, og hovedpersonerne skildres gennemgående som tyngede mennesker, hvis tilværelse er præget af sorg og håbløshed. Der er flere langvarige voldsscener, hvor mennesker trues, gøres ondt og slås ihjel. I én meget lang og angstfyldt scene tages en familie til fange, de overfaldes, mor og datter trues med voldtægt og bliver mod deres vilje skilt fra faren, og man ser bl.a. en ung pige som skriger i desperation og panik på bagsædet af en bil. I en anden scene kommer en hovedperson slemt til skade, og man ser ham ligge med et blodigt ansigt og det ene øje ødelagt. Hertil kommer adskillige scener, hvor man ser døde mennesker. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15års-grænse.
Distributør: UIP

Filmen 'Nocturnal Animals' er en thriller med Amy Adams og Jake Gyllenhaal instrueret af Tom Ford

'Nocturnal Animals' handler om Susan Morrow, en succesrig men ulykkelig galleriejer.

Ægteskabet med den flotte, fjerne forretningsmand Hutton er køligt og uden kærlighed. En dag modtager Susan en roman, der er skrevet af hendes eksmand, Tony, som hun forlod 20 år tidligere, og bogen er en voldsom fortælling om en brutal gerning, der fører til nådesløs hævn.

Selvom Susan ser romanen som en besk kommentar til deres tidligere ægteskab, kan hun ikke lægge den fra sig og kommer tættere og tættere på den uundgåelige, udslettende slutning.

Der er tale om et drama med thriller-elementer baseret på romanen 'Tony and Susan' af Austin Wright, men som også henter inspiration hos Alfred Hitchcock og David Lynch. Modeskaberen Tom Ford har både skrevet manuskriptet og instrueret, og det er hans første film siden den roste A Single Man fra 2009.

'Nocturnal Animals' blander kunstfilm med et basalt hævnplot, hvilket understreges yderligere, idet dele af filmens handling foregår i det støvede Texas, der står som stærk kontrast til de rene linjer i Susans hjem.

Michael Shannon har modtaget en Oscar-nominering for sin rolle som Bobby Andes. (copyright: kino.dk)