mattdillon_2.jpg
©Nordisk Film
Plakat for 'The House That Jack Built'

The House That Jack Built

15 år
2 t. 32 min.
Thriller / Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af The House That Jack Built
Premiere: 29.11.2018
Skuespillere: Matt Dillon, Bruno Ganz, Riley Keough, Uma Thurman, Sofie Gråbøl, Ed Speleers, Marijana Jankovic
Genre: Thriller / Drama
Instruktion: Lars von Trier
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en meget mørk og ildevarslende stemning og fokuserer på en psykotisk morders sadistiske drab på tilfældige mennesker. Filmen indeholder utallige realistiske, ekstremt brutale og blodigt udpenslede fremstillinger af lemlæstelse og mord på kvinder, mænd og børn. Ofte dvæler scenerne ved ofrenes angst og smerte og morderens sadistiske leg med sine ofre. I en scene ses, hvordan en kvinde dræbes ved slag i hovedet med en donkraft. I en anden scene ses børn blive brutalt myrdet for øjnene af deres mor. I en tredje scene ses, hvordan morderen på grotesk vis skænder et børnelig kirurgisk. Dette er blot tre af en lang række voldsomme scener. Desuden indeholder filmen en del autentiske optagelser og billeder af drab og lig fra krig og folkemord. På grund af filmens brutale og udpenslede fremstilling af vold og mord, vurderes filmen at kunne virke skræmmende og grænseoverskridende på børn og unge under 15 år.
Distributør: Nordisk Film

Filmen 'The House That Jack Built' er et drama af den danske instruktør Lars von Trier med Matt Dillon som seriemorder

I Lars von Triers thriller ’The House That Jack Built’ følger vi seriemorderen Jack, der i en periode på 12 år myrder løs i kunstens navn. Filmen foregår i 1970ernes USA, og Jack har gjort det til sin fremmeste opgave at præsentere hvert mord som et kunstværk i sig selv.

Men seriemorderen tager større og større risici i sin søgen efter det perfekte drab, mens politiet, og den uundgåelige anholdelse, kommer stadig tættere på. Imens oplever Jack en slags eksistentiel krise, der sætter ham over for en mystisk person ved navn Verge, som lytter og bidrager sarkastisk til psykopatens selvransagelse.

'The House That Jack Built' er Lars von Triers nyeste, yderst brutale og måske mest selvreflekterende film. Trier har tidligere begået debatskabende film, og hvor Dancer in the Dark indbragte ham Guldpalmen i Cannes, men den eksplicitte gru fra Antichrist kan bedre sammenlignes med seriemorderfilmen.

54-årige Matt Dillon, der havde sin storhedstid i 1980erne og 1990ernes Hollywood, spiller Jack, mens et internationalt skuespillerhold flankerer titelrollen, deriblandt danske Sofie Gråbøl, schweiziske Bruno Ganz og amerikanske Uma Thurman. (copyright: kino.dk)