004_2.jpg
©American Zoetrope
Plakat for 'The Beguiled'

The Beguiled

11 år
1 t. 33 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af The Beguiled
Premiere: 05.10.2017
Skuespillere: Nicole Kidman, Colin Farrell, Kirsten Dunst, Elle Fanning, Oona Laurence
Genre: Drama
Instruktion: Sofia Coppola
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en rolig grundstemning, men indeholder enkelte dramatiske og ubehagelige scener, hvor en hovedperson kommer slemt til skade og pludseligt ændrer karakter. I én voldsom og blodig scene ser man en mand, der falder ned af en trappe og brækker benet, hvor efter han begynder at opføre sig truende og uforudsigeligt. Da dramatikken er forholdsvis kortvarig, og da filmen ellers er fortalt i et roligt tempo, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: American Zoetrope

Dramaet 'The Beguiled' er et sensuelt, historisk drama med Nicole Kidman og Colin Farrell instrueret af Sofia Coppola

Filmen 'The Beguiled' foregår på en pigeskole i Virginia under Borgerkrigen, hvor de unge kvinder forsøger at komme igennem krigen ved at holde på formerne og de daglige rutiner, mens de er beskyttet fra uhyrlighederne omkring dem. 

Da den sårede nordstatssoldat McBurney bliver fundet i skoven udenfor skolen, tager den strenge forstanderinde Miss Farnsworth modvilligt imod ham. Soldaten får lov til at blive, til hans ben er helet, mens skolens eneste lærer og de fem pigeelever alle drages til den flotte fremmede.

Men hvem forfører hvem? Er det den sårede soldat, som spiller på pigernes fascination af ham, eller er det i virkeligheden kvinderne, der (under de fine kjoler) har bukserne på?

'The Beguiled' er baseret på bogen af Thomas Cullinan, der blev filmatiseret første gang af Richard Donner i 1971 med Clint Eastwood i hovedrollen. I dag har Colin Farrell overtaget tjansen over for navne som Kirsten Dunst, Elle Fanning og ikke mindst Nicole Kidman. Sidstnævnte er også snart aktuel sammen med Farrell i The Killing of a Sacred Deer.

Dramaet er instrueret af Oscar-vinderen Sofia Coppola (Lost in Translation), der med 'The Beguiled' vandt den prestigefyldte instruktør-pris i Cannes.

Filmen vises på originalsprog uden undertekster.