daniel_-_copy_0.png
©UIP
Plakat for 'Den skjulte tråd'

Den skjulte tråd

7 år
2 t. 10 min.
Drama / Romantik
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Den skjulte tråd
Premiere: 15.02.2018
Skuespillere: Daniel Day-Lewis, Lesley Manville, Vicky Krieps
Genre: Drama / Romantik
Instruktion: Paul Thomas Anderson
Aldersmærke med vurdering: 7 år
Filmen har en rolig, men også alvorlig og lettere konfliktfyldt grundstemning. I én langvarig scene skændes en mand og en kvinde ved middagsbordet, og i en anden let dramatisk scene falder en mand pludselig om på gulvet, da han får et ildebefindende. Da fortællingen er rolig, og da man ikke ser mennesker, som kommer til skade, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn, og den får derfor en 7års-grænse.
Distributør: UIP

Filmen 'Den skjulte tråd' (Phantom Thread) er et drama med Daniel Day-Lewis af Paul Thomas Anderson

Filmen 'Den skjulte tråd' er et drama, der foregår i modeverdenen i 1950erne.

Reynolds Woodcock er en celebreret, men excentrisk kjoledesigner med residens i London. Kundegruppen tæller byens rigeste kvinder og medlemmer af den kongelige familie.

I selskab med sin søster Cyril lever Woodcock et kontrolleret liv uden forpligtelser eller faste forhold, men da han møder den unge Alma, står denne tilværelse til en brat afslutning.

Alma er ikke blot den seneste, flygtige muse for modesigneren, men en viljestærk og vedholdende kvinde, og sammen kaster de sig ud i en forelskelse langt fra, hvad nogen af dem havde forventet.

'Den skjulte tråd' markerer Daniel Day-Lewis' sidste filmrolle, idet den tredobbelte Oscar-vindende skuespiller selv har erklæret, at han trækker sig fra branchen.

Paul Thomas Anderson både skriver og instruerer Day-Lewis' svanesang, der samtidig er det andet samarbejde mellem de to anerkendte filmfolk efter mesterværket There Will be Blood fra 2007.

Selvom filmen ikke bygger på virkelige begivenheder, har Anderson udtalt, at hans interesse i modeskabere kom med fascinationen af den legendariske Cristóbal Balenciaga, som Christian Dior har kaldt "mesteren af os alle". (copyright: kino.dk)