i_kill_giants.jpg
©Camera Film
Plakat for 'I Kill Giants'

I Kill Giants

11 år
1 t. 44 min.
Fantasy / Drama / Thriller
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af I Kill Giants
Premiere: 05.07.2018
Skuespillere: Madison Wolfe, Zoe Saldana, Imogen Poots, Noel Clarke, Jennifer Ehle
Genre: Fantasy / Drama / Thriller
Instruktion: Anders Walter
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en gennemgående magisk og spændingsmættet stemning. Der er en rækkes scener med voldsomt indhold. På det realistiske plan ses flere gange, at unge mobber andre verbalt og med slag og spark. En søskendeflok, som synes overladt til sig selv, fortvivler og græder. En ensom ung afviser gentagne gange andres hjælp og slår i flere tilfælde andre. Et dødt dyr ses med kravlende maddiker. Et menneske er ved at drukne i havet. Vi overværer unge mennesker måtte begrave et nærtstående familiemedlem. På fantasi-planet ses et menneske som slås på liv og død mod frygtindgydende kæmper. I nogle gyseragtige scener sniger skygger sig over væggene til truende musik. Da hovedpersonen imidlertid fremstår som handlekraftig, da mange af de voldsomme scener udspiller sig i en fantasiverden, og da de sørgelige omstændigheder i hovedpersonens liv afdækkes nænsomt, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Camera Film

Filmen 'I Kill Giants' er et fantasy-drama af den danske instruktør Anders Walter med Zoe Saldana

Fantasy-thrilleren 'I Kill Giants' følger den utilpassede pige Barbara, der slås med både kæmper og monstre - i sin egen verden, i hvert fald.

Den indre og ydre virkelighed smeltes sammen for den nørdede pige, som både mobbes i skolen og har det svært derhjemme, og derfor forsvinder længere og længere ind i sine Dungeons & Dragons-fantasier.

'I Kill Giants' er baseret på tegneserien af samme navn og er danske Anders Walters spillefilmsdebut efter hans Oscar-vindende kortfilm 'Helium' fra 2013.

I stil med sin kortfilm udforsker Walter en magisk realisme, der både med følsomhed, mørke og humor dykker ned i et barns komplicerede psyke. Tematikker der også ses i værker som Where the Wild Things Are og Syv minutter over midnat. (copyright: kino.dk)