blake-lively-a-simple-favor-trailer.png
©Nordisk Film
Plakat for 'A Simple Favor'

A Simple Favor

11 år
1 t. 57 min.
Komedie / Krimi / Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af A Simple Favor
Premiere: 27.09.2018
Skuespillere: Blake Lively, Anna Kendrick, Henry Golding, Eric Johnson, Rupert Friend, Dustin Milligan
Genre: Komedie / Krimi / Drama
Instruktion: Paul Feig
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en gennemgående spændingsmættet stemning med en humoristisk undertone. Der ses en række scener med voldsomt indhold: En bil knuses mod en forhindring. En person kører med to børn på bagsædet over for rødt. En person rammes uventet af en bil. En person drukner en anden. Et lig med åbne øjne findes i vandet. Et hus brændes ned. To gange ses en person blive skudt. Desuden rummer filmen en række sexscener, som dog ikke er særligt eksplicitte. Da det voldsomme imidlertid ikke er udpenslet, og da det er omgivet af humoristiske elementer, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn under 11 år.
Distributør: Nordisk Film

Filmen 'A Simple Favor' er en thriller med Blake Lively og Anna Kendrick, der er bedste venner, men en dag meldes den ene kvinde savnet

Krimi-thrilleren 'A Simple Favor' er baseret på Darcey Bells roman af samme navn og følger den forsigtige mommy-blogger Stephanie, som udvikler et umage venskab med den sofistikerede og udfarende Emily, fordi deres to børn går i samme skoleklasse.

En dag forsvinder Emily pludselig sporløst, og Stephanie kaster sig nu ud i en større eftersøgning af veninden. Men det viser sig at være et mysterie fyldt med overraskelser, hemmeligheder, mord og hævn.

'A Simple Favor' er instrueret af Paul Feig, der tidligere har stået bag nyklassikeren Bridesmaids og spion-komedien Spy. Selvom den nye film ikke er i samme humoristiske genre, så har den stadig filmskaberens vanlige glimt i øjet.

Filmen går i fodsporene på de senere års stærke, kvindelige krimi-thrillers som David Finchers Kvinden der forsvandt og Kvinden i toget med Emily Blunt. (copyright: kino.dk)