vice.jpg
©SF Studios
Plakat for 'Vice'

Vice

15 år
2 t. 12 min.
Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Vice
Premiere: 31.01.2019
Skuespillere: Christian Bale, Amy Adams, Sam Rockwell, Steve Carell, Tyler Perry, Bill Pullman, Alison Pill, Shea Whigham, Lily Rabe
Genre: Drama
Instruktion: Adam McKay
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en dramatisk grundstemning, og den indeholder flere realistiske og dokumentarprægede krigs -og torturscener og scener, hvor man ser sårede og døde mennesker. I én scene ser man en mand, som er faldet ned fra en høj mast, og man ser, at han ligger på jorden slemt tilskadekommen med bl.a. et brækket ben, hvor knoglen stikker ud, mens en gruppe omkringstående mænd ser grinende og ligegyldigt til. I flere scener ses korte glimt af mennesker, som tortureres. Man ser blandt andet en mand, som hænger ned fra loftet, en mand som får tape omkring øjne og mund, mens han placeres nøgen i en varevogn, en mand hvis hoved tvinges ned i et toilet samt en nøgen mand, som ligger på et bart gulv og trækkes rundt iført et hundehalsbånd. Hertil kommer scener med døde mennesker, som ligger på jorden i en krigszone, og i en afsluttende scene ser man en mand, som rammes af en bil og ligger livløs på jorden med blodet flydende ud af hovedet. Selvom filmen også indeholder rolige passager, hvor fortællingen bæres af dialog, vurderes den stadig at kunne virke skræmmende på børn under 15 år.
Distributør: SF Studios

Filmen 'Vice' er en biografisk drama med Amy Adams og Sam Rockwell om den tidligere vicepræsident Dick Cheney spillet af Christian Bale

Det biografiske og satiriske drama ’Vice’ handler om den 46. vicepræsident Dick Cheney, der spilles af en nærmest ugenkendelig Christian Bale.

Således fortælles den vilde historie om den berygtede politikers liv - fra sin drikfældige ungdom og hele vejen ind i de mest magtfulde gemakker hos USA’s præsident i Det Hvide Hus.

’Vice’ er således baseret på en sand historie, der dog er bevidst om, at den måske ikke er lige sand hele vejen, bl.a. fordi politikeren er en meget hemmelighedsfuld og privat mand.

Rollelisten byder bl.a. også på Steve Carell som Donald Rumsfeld og Sam Rockwell som præsident George W. Bush.

Christian Bale har tidligere arbejdet sammen med filmens instruktør, Adam McKay, på The Big Short. Bale er før set lave fysiske transformationer, bl.a. som radmager i The Machinist og i sin Oscar-vindende præstation i The Fighter.

'Vice' var nomineret til otte Oscars, og vandt én.