dronningen_4.jpg
©Nordisk Film
Plakat for 'Dronningen'

Dronningen

15 år
2 t. 8 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt Dronningen
Premiere: 28.03.2019
Skuespillere: Trine Dyrholm, Gustav Lindh, Magnus Krepper, Frederikke Dahl Hansen, Preben Kristensen
Instruktion: May el-Toukhy
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en dramatisk og konfliktfyldt grundstemning, og den indeholder flere scener med udpenslet skildring af seksuelle situationer. I en scene ses en kvinde give oralsex til en ung mand, og hendes mund ses tydeligt på hans erigerede penis. Andre sexscener er også meget ligefremme og dvælende i deres fremstilling af seksuelle situationer. Filmen indeholder endvidere adskillige scener med dramatisk indhold. I en scene styrter en person ned fra stor højde og i en anden scene kører en person galt i bil. I flere scener er centrale figurer ude af fatning som følge af sorg, skyldfølelse og svigt. Det vurderes, at filmens dramatiske indhold samt den ligefremme fremstilling af seksuelle situationer mellem en kvinde og hendes stedsøn vil kunne virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn og unge under 15 år. Filmen får derfor en 15års vurdering.
Distributør: Nordisk Film

Filmen 'Dronningen' er et dansk drama med Trine Dyrholm og Gustav Lindh af May el-Toukhy om en kvinde, der træffer en række valg med fatale følger

Det danske drama 'Dronningen' handler om Anne, der på overfladen lever det perfekte liv med en stor karriere og et lykkeligt ægteskab med manden Peter og deres to døtre.

Det hele ændrer sig dog drastisk, da Anne indleder en affære med sin 17-årige stedsøn Gustav, og langsomt bliver viklet ind i et spind af løgne og bedrag.

Derved risikerer Anne alt, hvad hun har kært. Men hvor langt er hun egentlig villig til at gå? Hun må gøre op med sig selv, hvilket slags menneske hun er - og tage de fatale konsekvenser.

'Dronningen' er instrueret af May El-Toukhy (Lang historie kort) og har Trine Dyrholm i den bærende titelrolle.

Filmen har fået stor international opmærksomhed. Således vandt den både publikumsprisen på Sundance Film Festival 2019 samt hovedprisen, publikumsprisen og skuespiller-prisen på Göteborg Film Festival. (copyright: kino.dk)