zombieland_still.jpg
©Sony Pictures
Plakat for 'Zombieland: Double Tap'

Zombieland: Double Tap

15 år
1 t. 39 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt Zombieland: Double Tap
Premiere: 24.10.2019
Skuespillere: Woody Harrelson, Emma Stone, Jesse Eisenberg, Abigail Breslin, Rosario Dawson, Bill Murray, Dan Aykroyd, Luke Wilson, Avan Jogia
Instruktion: Ruben Fleischer
Aldersmærke med vurdering: 15 år
Filmen har en splatterkomisk grundstemning og indeholder utallige scener med personer på flugt fra eller i kamp med zombier, hvor menneskekroppe lemlæstes på meget brutal og blodig vis. F.eks. ses nærbilleder af hoveder, der eksploderer. Filmen indeholder også enkelte scener med chokeffekter og en scene, hvor en person er tvunget til at dræbe en af sine nære, der er blevet smittet. Selv om filmen har en humoristisk stemning, vurderes det, at de blodigt udpenslede elementer vil kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15 år, og filmen får derfor en 15-årsgrænse.
Distributør: Sony Pictures

Filmen 'Zombieland 2' (Zombieland: Double Tap) er en gyser-komedie med Jesse Eisenberg, Woody Harrelson og Emma Stone og opfølger til den populære film fra 2009

Gyserkomedien ’Zombieland: Double Tap’ er en fortsættelse til den 10 år ældre Zombieland.

Nu vender de fire venner tilbage i deres fortsatte forsøg på at overleve, efter de levende døde har indtaget Jorden i en nu postapokalyptisk verden.

I denne ombæring forbliver det dog ikke ved zombie-dræberne Columbus, Tallahasse, Wichita og Little Rock. For på deres vej gennem det øde USA støder de også på andre overlevende, der således slutter sig til de fire og deres lille umage familie.

De overlevende må kæmpe mod helt nyudviklede zombier, der vil dem til livs i tide og utide. Men heldigvis er flokken godt rustet til at dræbe de hurtige kadavere med diverse opfindsomme våben.

'Zombieland: Double Tap' har humoren i højsædet, når det går vildt for sig - både på de støvede veje og helt ind i det forladte Hvide Hus.

Woody Harrelson, Jesse Eisenberg, Emma Stone og Abigail Breslin spiller igen deres respektive roller fra etteren, mens Ruben Fleischer igen instruerer. (copyright: kino.dk)