rocketman.jpg
©UIP
Plakat for 'Rocketman'

Rocketman

11 år
2 t. 1 min.
Drama / Musikfilm / Musical
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Rocketman
Premiere: 29.05.2019
Skuespillere: Taron Egerton, Jamie Bell, Bryce Dallas Howard, Richard Madden
Genre: Drama / Musikfilm / Musical
Instruktion: Dexter Fletcher
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en energifyldt og konfliktfyldt stemning. Den indeholder en række triste passager og scener med skænderier, stærke følelsesudbrud, kokain, sex og selvskadende adfærd. Da det triste, voldsomme og seksuelle indhold ikke er udpenslet, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: UIP

Filmen 'Rocketman' er et biografisk drama om Elton John og om musikerens unge dage spillet af Taron Egerton med Bryce Dallas Howard

Det biografiske drama 'Rocketman' handler om sangeren Elton John spillet af Taron Egerton.

Filmen følger musikeren, der blev født Reginald Dwight i 1947 i England, hvor barndommen er præget af musikalsk inspiration fra både rockstjerner som Elvis Presley og klassiske kunstnere som Bach.

Dwights musikalske talent ved klaveret blev hurtigt åbenlyst, og sammen med sangskriveren Bernie Taupin udgiver han sit første album under aliasset, der skulle blive hans verdenskendte navn: Elton John.

'Rocketman' kan bedst beskrives som en fantasifuld musical med nye fortolkninger af Elton Johns udødelige klassikere (som 'Tiny Dancer', 'Your Song' og 'Don't Go Breaking My Heart'), der fremføres af Taron Egerton selv.

Filmen fokuserer på både op- og nedturene i karrieren og det personlige liv med den ekstravagante stjernestatus, problematiske familieforhold, afhængigheden af stoffer og alkohol, samt den evige søgen efter kærlighed og anerkendelse.

Instruktøren Dexter Fletcher stod sidst bag den biografiske sportskomedie Eddie the Eagle, der også havde Taron Egerton i hovedrollen og er desuden medinstruktør på Bohemian Rhapsody om rockbandet Queen. (Copyright: kino.dk)