dontlookuppromo.jpg
©Netflix
Plakat for 'Don't Look Up'

Don't Look Up

11 år
2 t. 25 min.
Komedie / Science Fiction / Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Don't Look Up
Premiere: 09.12.2021
Skuespillere: Jennifer Lawrence, Leonardo DiCaprio, Timothée Chalamet, Cate Blanchett, Meryl Streep, Jonah Hill, Matthew Perry, Himesh Patel, Rob Morgan
Genre: Komedie / Science Fiction / Drama
Instruktion: Adam McKay
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en humoristisk og lettere dramatisk grundstemning. Den indeholder flere dokumentariske scener med gadeuroligheder og kampe samt enkelte scener med ødelæggelser, katastrofestemning og mennesker i panik. Da filmen også indeholder humor og varme, og da ingen hovedfigurer kommer til skade eller lider overlast, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Netflix

Komedien 'Don't Look Up' med Leonardo DiCaprio og Jennifer Lawrence handler om to ukendte astronomer, der begiver sig på en medieturné for at advare verdensbefolkningen

Komedien 'Don't Look Up' har intet mindre end Jordens undergang på menuen. For da to astronomer opdager en enorm komet med direkte kollisionskurs med vores planet, er det sikkert og vist, at menneskeheden og alt liv på Jorden står overfor total udslettelse.

Derfor går de to forskere Dr. Mindy og Kate Dibiasky nu til de øverste myndigheder for at advare dem om den forestående destruktion. Men end ikke USA's præsident er til at tale til fornuft, da hun har mere øje for sin vælgertilslutning. Så hvad gør de to nu?

Astronomerne lækker den fatale nyhed til pressen, men det er stadig svært at trænge igennem og hermed få gjort noget for at afværge katastrofen.

Hvor mange andre film med Jordens overlevelse i fokus har haft store effekter i spil, så som ArmageddonThe Day After Tomorrow og Greenland, er det langt overvejende den satiriske komik, som hersker i 'Don't Look Up', hvor USA og især landets politikere får med grovfilen.

Filmen, der har manden bag bl.a. The Big Short i instruktørstolen, kan desuden bryste sig af en stjernestærk rollebesætning. Leonardo DiCaprio og Jennifer Lawrence leder an som astronomerne, mens man bl.a. finder Meryl Streep som den selvcentrerede præsident og Cate Blanchett som forførende tv-vært. (Copyright: kino.dk)