madsmikkelsen_3.jpg
Foto: Star Wars: Rogue One / Disney

Mads Mikkelsen får rolle i 'Indiana Jones 5'

Endnu en kæmpe franchise til danskerens CV

Det er ikke kun i Danmark, at vi elsker Mads Mikkelsen. Skuespillerens karriere i udlandet bliver mere og mere imponerende, og nu kan den 55-årige stjerne også tilføje Indiana Jones-franchisen til CV'et.

Deadline skriver, at Mads Mikkelsen har fået en endnu unavngiven rolle i den kommende Indiana Jones 5, hvor Harrison Ford vender tilbage og svinger pisken en sidste gang.

SE OGSÅ: Mads Mikkelsen: Derfor spiller jeg (og danskerne) altid skurke

Sidste år overtog danskeren rollen som den onde troldmand Gellert Grindelwald i Harry Potter-filmen Fantastiske skabninger 3 efter Johnny Depp. Ligesom at han tidligere har medvirket i store franchises som Star Wars, Marvel og James Bond. 

På næste søndag finder vi ud af, om Druk kan følge sin BAFTA-sejr op med en Oscar-sejr. Mens Mads Mikkelsen kan ses  i hele to film i de danske biograferne, når de genåbner den 6. maj. Både Retfærdighedens ryttere og sci-fi-blockbusteren Chaos Walking er således at finde på filmprogrammet.

Forberedelserne til 'Indiana Jones 5' er i fuld sving. I sidste uge blev Phoebe Waller-Bridge også tilføjet til rollelisten, hvor James Mangold har overtaget instruktørposten fra Steven Spielberg.

'Indiana Jones 5' forventes at få premiere den 29. juli 2022.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: