asfaltpromo.jpg
©UIP
Plakat for 'Asfalt'

Asfalt

11 år
1 t. 22 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra medierne

(8)

Filmmagasinet Ekko
Charlotte Madsens tredje spillefilm er en bevægende roadmovie og et intenst kammerspil om at være fanget af fortiden.
Kristeligt Dagblad
Der ligger gode og sympatiske idéer bag den nye danske film, 'Asfalt', men noget er galt med udgangspunktet for historien.
Soundvenue
Det kan let kamme over i parodi, når man vil skabe netop den stemning i så lille en kulisse, som velfærdsdanmark til syvende og sidst er. 'Asfalt' har heldigvis et fast greb om rattet, og de enkelte virkemidler virker faktisk efter hensigten.
Information
Med den danske lastbilchaufførfilm 'Asfalt' er endnu et kærkomment stykke Udkantsdanmark ankommet til biograferne. Det er et fint kammerspil i en lastbilskabine om en mand, der har bakket sig selv op i et hjørne i livet.
Man kan svømme hen i æstetikken med Sune Kølsters hypnotiserende score og læne sig tilbage i en roadmovie, der tør køre på tværs af main street i dansk film. Men lastbilchaufføren Lasse ville man godt have lært bedre at kende.
Børsen
'Asfalt' er en overraskende hjerteskærende film, som vi alle kan blive klogere af.
Ekstra Bladet
Man savner noget at grine af i al den alvor. Og noget æstetik til øjet. For det skal der til, når man sådan er på langtursfart.
Jyllands-Posten
Charlotte Madsens 'Asfalt' er en vred og sine steder rørende fortælling om et umage par på kant med tilværelsen.
Berlingske
Den svigtende far får sig endnu en rusketur i danske 'Asfalt', der tvinger sin hovedperson til at ændre kurs, da hans voksne datter dukker op.

Giv filmen din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt Asfalt
Premiere: 11.05.2023
Skuespillere: Michael Asmussen, Viilbjørk Malling Agger, Lars Mikkelsen, Lars Ranthe, Mia Lyhne, Thue Ersted Rasmussen, Camilla Bendix
Instruktion: Charlotte Madsen
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen har en alvorlig og konfliktfyldt grundstemning. Hovedpersonerne skildres i et problemfyldt miljø præget af dysfunktionelle familierelationer og omsorgssvigt, og der er flere scener, hvor man ser mennesker, som er ulykkelige og desperate. Da filmen ikke indeholder vold, og da der også er elementer af ro, varme og positiv forløsning, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: UIP

I den danske film 'Asfalt' spiller Michael Asmussen lastbilschaufføren Lasse, hvis liv forandres, springer ud foran hans lastbil.

Den danske film 'Asfalt' er en barsk film om ensomhed på landevejen og svigtende familie, men også om troen på kærligheden og håbet om en bedre fremtid.

Filmen handler om den livstrætte lastbilchauffør Lasse fra Vestjylland, der kører lastbil hele dagen, mens han nipper af en hemmelig flaske.

Hans liv forvandles, da en ung kvinder træder ud foran hans lastbil. Lasse når, i sidste øjeblik, at hugge bremserne i, og opdager til sin store overraskelse, at det er René, som han ikke har set i over 15 år.

Lasse bliver tvunget til at se fortiden i øjnene, og de må begge træffe afgørende beslutninger, som kan afgøre deres skæbne. 

Charlotte Madsen, der tidligere har lavet filmen Kufferten, instruerer et stort hold af danske skuespillere som Lars Mikkelsen, Mia Lyhne og Thue Ersted Rasmussen. I filmens hovedroller finder man Michael Asmussen (Under sandet) og Viilbjørk Malling Agger (Jauja).