Mangler plakat

Olsen Banden på dybt vand

Tilladt for alle
1 t. 30 min.
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen anmeldt Olsen Banden på dybt vand
Premiere: 10.10.2013
Danske stemmer: Martin Buch, Nicolaj Kopernikus, Kurt Ravn, Lars Ranthe, Annette Heick
Instruktion: Jørgen Lerdam
Aldersmærke med vurdering: Tilladt for alle
Filmen foregår i et humoristisk, animeret univers. Den indeholder scener med eksplosioner, skyderi og farefulde situationer. Da ingen imidlertid kommer til skade, og da det hele foregår indenfor en velkendt komisk ramme, vurderes det at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn.
Distributør: Nordisk Film

Animationsfilmen 'Olsen Banden på dybt vand' er en efterfølger til 'Olsen Banden på de bonede gulve'.

Animationsfilmen 'Olsen Banden på dybt vand' er en fortsættelse til Olsen Banden på de bonede gulve.

Danmarks fremtid er truet. En olie-accelerator, der vil kunne mangedoble de efterhånden minimale oliereserver, er det eneste, der kan redde Danmark fra økonomisk katastrofekurs.

Men opfindelsen befinder sig uheldigvis i hænderne på to skruppelløse bagmænd: den velhavende, men hensynsløse Bang Johansen, og hans lige så farlige amerikanske tvillingebror, Bang Bang Johnson, der står i spidsen for et multinationalt selskab og en mindre hær af håndlangere.

Nu ligger danskernes fremtid i hænderne på den selvudnævnte mestertyv Egon Olsen, hans to elskelige, men håbløse hjælpere, Kjeld og Benny, samt rappenskralden Yvonne. Og denne gang er den sprængfarlige drukkenbolt, Dynamit Harry, også en del af løjerne.

De folkekære slyngler fra Olsen Banden blev første gang til animationsfilm i 2010, da 'Olsen Banden på de bonede gulve' fik premiere. Filmen solgte 330.159 billetter i de danske biografer, og nu er efterfølgeren klar.

Jørgen Lerdam er igen instruktør på begivenhederne, der denne gang inkluderer 2½ tons ølgær, en ubåd, to krokodiller og en tidligere østtysk, kvindelig sergent.

Olsen Banden startede som realfilm i 1968 med Ove Sprogøe, Morten Grunwald og Poul Bundgaard som Egon, Benny og Kjeld. Siden fik den hele 13 efterfølgere, inden forskellige versioner om banden som børn og animation kom på banen.