20 år efter: Ikonisk Disney-prinsessefilm får ny efterfølger
Efter to års usikkerhed om, hvorvidt hun ville vende tilbage til franchisen, har Anne Hathaway nu officielt bekræftet, at hun er klar til at tage kronen på igen i Prinsesse eller ej 3.
Ifølge Deadline er Adele Lim netop blevet valgt som instruktør efter et succesfuldt samarbejde med Disney i 2021, hvor hun stod i spidsen for animationsfilmen Raya og den sidste drage.
Anne Hathaway brugte sin Instagram til at bekræfte sin tilbagevenden til filmserien. Her lagde den Oscar-vindende skuespiller en video op af sig selv, hvor hun tæller ned fra tre imellem klip fra den originale film med hende og Julie Andrews, der begge siger "shut up!".
Hathaways billedtekst cementerede yderligere, at hun ville vende tilbage i treeren, idet hun ikke blot skrev, at "mirakler sker", men også udtrykte hendes taknemmelighed over at vende "tilbage til Genovia" med Lim, Disney og Somewhere Pictures, hendes produktionsselskab.
Se Hathaways opslag nederst i artiklen.
Ud over at bekræfte, at vi igen endelig kommer til at opleve Hathaway i rollen som den kejtede teenager Mia, der pludselig skal være kongelig, kunne Hathaways involvering også være gode nyheder ift. at lokke flere af de originale skuespillere tilbage.
Julie Andrews, der spillede Mias bedstemor Dronning Clarisse, har tidligere sået tvivl om hendes involvering i projektet, delvist med henvisning til den oprindelige instruktør Garry Marshalls død i 2016 samt den lange ventetid mellem den anden film, der udkom i 2004, og nu.
Med Hathaway tilbage som hovedrolle samt også producer i denne omgang, kunne hun måske være nøglen til at overbevise Andrews om at vende tilbage til Genovia.
Vi kender endnu ikke filmens udgivelsesdatoen.