Billede fra 'De gode mødre'
Foto: Nordisk Film Distribution

27 år efter 'Den eneste ene' genforenes to danske stjerneskuespillere: "Hun er fantastisk dygtig"

‘Dobbeltfejl’ kan ses i biografen nu

Det længe ventede danske spændingsdrama Dobbeltfejl har endelig ramt biograferne til en stjerneregn fra anmelderne, der bl.a. kalder filmen for intens, kompleks og umådelig velspillet.

I front ses to af Danmarks største skuespillerstjerner, nemlig Sidse Babett Knudsen og Sofie Gråbøl. Og selvom de to begge medvirkede i 1999-klassikeren ‘Den eneste ene’, så er det første gang, at de to garvede navne for alvor spiller over for hinanden.

Netop det samarbejde var en af grundene til, at Sofie Gråbøl hurtigt sagde ja til rollen. Det fortalte skuespilleren, da hun var forbi os inden premieren.

- Det var Amalie [Næsby Fick, red.] instruktøren, som jeg mødtes med, og hun sagde, hun skulle lave en film med flere kvinderoller. Hovedrollen spilles af Sidse Babett Knudsen.

- Og så var jeg bare sådan: ”Det vil jeg gerne.”

Se hele vores videointerview med Sofie Gråbøl herunder eller læs videre længere nede.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.

- Jeg var i virkeligheden allerede interesseret, fordi jeg ville gerne arbejde med Sidse. Vi har faktisk aldrig arbejdet sammen, og jeg synes jo bare, at hun er en vildt fantastisk dygtig skuespiller, fortalte Gråbøl.

’Dobbeltfejl’ begynder med et påstået seksuelt overgreb på en ung dreng begået af to skolekammerater. Og da den succesfulde ejendomsmægter Anne Sofie (Knudsen) opdager, at hendes egen søn er involveret, sætter hun alt ind på at beskytte ham.

Det bringer hende på kollisionskurs med hendes mangeårige veninde Sara (Gråbøl), hvis søn angiveligt er offeret i sagen, og den nye mor på skolen, Ulrikke (Asta Kamma August).

Filmen er baseret på Anne Mette Kirks roman af samme navn, og selvom Gråbøl bevidst undgik at læse bogen inden optagelserne, så blev hun hurtigt fanget af historiens tematikker ud fra manuskriptet.

- Der er til dels temaet omkring moderskab. Jeg har to børn selv, og der er noget omkring den der helt tætte, tætte forbindelse, hvor man nogle gange måske ikke helt er i stand til at mærke: Er det mine celler, der svinger nu, eller er det mit barns? Fordi det føles som om, at man næsten er samme krop.

- Man føler sig så forbundet, at man vil gøre hvad som helst for at hjælpe det her barn. Men det kan måske også gøre det svært nogle gange at mærke, hvad er mig, og hvad er mit barn.

Da vi snakkede med instruktøren i anledning af filmens udtagelse til Toronto Film Festival, fortalte hun, at Gråbøl, Knudsen og Asta Kamma August fra start har været hendes førstevalg til mødre-rollerne.

Da jeg læste bogen første gang, var det netop de kvinder, jeg så for mig, og jeg er meget taknemmelig for, at den drøm blev til virkelighed, afslørede Amalie Næsby Fick.

’Dobbeltfejl’ kan ses i biografen nu. Filmen er en del af Biografklub Danmark-programmet.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: