mordimørketprime
Foto: Prime Video

40 år efter vender Michael Falch tilbage i ikonisk rolle: Se de første billeder fra ny dansk krimi-serie

Den Navnløse Journalist er tilbage

I 1986 blev vi beriget med den danske krimisensation Mord i Mørket. I denne uge har den 40-års fødselsdag, og i den andledning er Prime Video kommet med en kæmpe nyhed til alle fans af kultklassikeren.

Den Navnløse Journalist vender tilbage i en ny dansk serie - og nu har tjenesten sluppet de første billeder fri.

Serien vil bestå af fire afsnit og bygger videre på det elskede krimiunivers, som den folkekære forfatter Dan Turèll skabte i 1981, hvor ‘Mord i Mørket’-romanen første gang udkom. Den Navnløse Journalist skal nu begå sig i Vesterbros gader 40 år senere.

Michael Falch vender tilbage i den ikoniske rolle, og han flankeres af stortalenterne Katinka Lærke Petersen og Alex Høgh Andersen i de andre ledende roller.

Derudover medvirker andre danske stjerner som Sofie Torp, Lisbeth Wulff, Kristian Halken, Alexandre Willaume, Clint Ruben, Benedikte Hansen, Vicki Berlin, Cyron Melville, Lila Nobel og Zaki Nobel.

mordimørket2
Foto: Prime Video

I 2026’s udgave af ‘Mord i Mørket’ følger vi den nu pensionerede Navnløse Journalist, der troede, at tiden med store og banebrydende krimisager var forbi, men da han bliver vidne til et brutalt mord, der både involverer magtfulde kræfter fra nutiden og fortiden, må han trække i arbejdstøjet igen.

Ud fra sagens omstændighed tvinges han til at samarbejde med hans datter, den ambitiøse politiefterforsker, Sophie (Lærke Petersen), og mens flere og flere bliver ofre for den skruppelløse bagmand, bliver far og datter nødt til at slutte fred og genfinde relationen, hvis de skal finde sandheden, inden det er for sent. 

Serien er instrueret af Christian E. Christiansen, der også har skrevet manuskriptet sammen med Jesper Fink,

Christian E. Christiansen også snart er aktuel med det længeventede ungdomsdrama Råplan.

‘Mord i mørket’ fik i 1988 en filmisk opfølger med ‘Mord i Paradis’.

‘Mord i Mørket’ afventer en premieredato, men Prime Video fortæller, at den lander på tjenesten til vinter.

mordimørketkatinka
Foto: Prime Video
mordimørketfalch
Foto: Prime Video
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: