Amerikansk medie kårer de 100 bedste gyserfilm nogensinde
Det anerkendte amerikanske filmmedie Variety har kåret de 100 bedste gyserfilm nogensinde.
De skriver selv, at de har taget alle typer af gys i betragtning. Fra de mere kunstneriske tiltag over mainstreamværker og rent snask videre til Alfred Hitchcock med mere.
De 100 film tæller således også titler fra 1920'erne, moderne klassikere og helt nye gyserfilm. Fra Universal-monstre og zombier til seriemordere og japansk gru.
I sidste ende er spørgsmålet altid, hvad er egentlig gys? Hvor stopper og hvor begynder genren?
Således kan man jo tillade sig at være uenig med Varietys liste, men er det i sidste ende ikke det, vi laver lister for? For at få og have en god filmdebat?
Se hele Varietys liste her - inklusiv deres argumentationer.
På førstepladsen finder man Tobe Hoopers klassiker The Texas Chain Saw Massacre, der meget passende i år kan fejre sit 50-års jubilæum, hvilket bl.a. blev gjort med en ny opsætning i de danske biografer i september.
Den nyeste film på listen er Hereditary fra 2018, der befinder sig på 36. pladsen.
Varietys top 10 består af følgende titler:
10. Carrie (1976)
9. Salò eller de 120 dage i Sodoma (1975)
8. Frankenstein (1931)
7. Audition (1999)
6. Night of the Living Dead (1968)
5. Rosemary's Baby (1968)
4. Jaws (1975)
3. Psycho (1960)
2. The Exorcist (1973)
1. The Texas Chain Saw Massacre (1974)