Amerikansk stjerne udset til at spille Dumbledore i ny Harry Potter-serie

Der har været mange spekulationer om, hvem der bliver de nye stjerner i den længe ventede Harry Potter-serie på HBO.
Det er nogle store sko at skulle udfylde, når der skal nye skuespillere ind på den skole, hvor Harry Potter engang bekæmpede Voldemort med sine bedste venner, Ron og Hermione.
Ifølge Deadline er den prisbelønnede skuespiller John Lithgow i den sidste fase af forhandlinger om at blive den nye Albus Dumbledore.
Den ikoniske troldmand, Dumbledore, er en vigtigt karakter i de populære fantasy film- og bøger om Hogwarts, og er indtil videre blevet portrætteret af tre forskellige skuespillere før. Først af Richard Harris og senere af Michael Gambon i den originale filmserie, og senest Jude Law i en yngre udgave af Dumbledore i Fantastic Beasts filmene.
Hvis han får rollen, bliver han den første amerikaner til at påtage sig Dumbledores lange hvide kåbe. Lithgow er dog ikke uvant med at spille ikoniske britiske roller. Tidligere har man kunne se ham som Winston Churcill i Netflix-serien 'The Crown'. En rolle som skaffede ham endnu en Emmy til den i forvejen enorme samling af priser.
John Lithgow har et imponerende CV, der tæller alt fra Terms of Endearment, hvilket han fik to Oscar nomineringer for til skurk i Sylvester Stallone-filmen Cliffhanger. Mens han på seriefronten har gjort det som seriemorder-nemesisen The Trinity Killer i 'Dexter'.
Senest har man kunne se ham i Conclave, som er nomieret for en Oscar for bedste film.
Indtil videre er det kun John Lithgow, som er tæt på at blive bekræftet i den nye serie. Resten af rollelisten formodes at blive offentliggjort i løbet af sommeren, da optagelser på serien er sat til at begynde i år.
Selvom serien igen kommer til at handle om drengen med det skæbnesvangre ar i panden, vil serien eftersigende dykke endnu dybere ned i J.K Rowlings bøger, der er nogle af de mest solgte i hele verdenen.
Harry Potter-serien er sat til at have premiere på HBO i slut 2026/ start 2027.
