Chris Hemsworth indrømmer nu, at Marvel-film var "for fjollet"

Stjernens hårdeste kritikere kommer dog fra uventet kant
Thor: Love and Thunder / Walt Disney / Chris Hemsworth
(© Thor: Love and Thunder / Walt Disney)

Taika Waititis Thor: Love and Thunder delte sidste år vandene. Bl.a. mente nogen, at filmens humor ganske enkelt var for fjollet. Det medgiver Chris Hemsworth nu i et nyt interview med GQ Magazine:

- Jeg tror, vi havde det for sjovt. Det blev bare for fjollet, fortæller Thor-stjernen og fortsætter:

- Det er altid svært at være i centrum af det hele og have et reelt perspektiv... Jeg elsker processen […] Men du ved bare ikke, hvordan folk vil reagere.

 

LÆS OGSÅ: Chris Hemsworths "dobbeltgænger" går viralt

Hemsworths hårdeste kritikere kommer dog imidlertid nok fra lidt uventet kant. Han fortæller nemlig, at det er hans søns venner:

- Det er en flok 8-årige, der kritiserer min film: "Vi syntes, at den havde for meget humor, handlingen var cool, men effekterne var ikke så gode" […] Jeg både krummer tæer og griner af det.

Selvom Chris Hemsworth har været med i mange år som Thor i Marvel-filmene og ikke længere kontraktmæssigt er bundet til at lave flere, betyder det dog ikke, at han nødvendigvis er færdig som Thor. Han vil dog gerne lave nogle andre ting i et stykke tid nu.

Chris Hemsworth er fra 16. juni aktuel i actionfilmen Extraction 2 på Netflix.