De danske anmeldere er vilde med "abeskøn" film om Robbie Williams

Som du aldrig har set Take That-stjernen før
Better Man
(© Nordisk Film)

Den ekstraordinære fortælling om popikonet Robbie Williams er kommet i biografen for at underholde dig i dag, og det er de danske anmeldere glade for!

Better Man skiller sig dog ud fra andre musikfilm, da Williams bliver portrætteret af en chimpanse. Du læste rigtigt: Man kan se frem til at følge musikerens rejse, ikke som vi ser ham, men som han ser sig selv: Underudviklet og som en dansende abe, der konstant underholder dem omkring ham.

Her til morgen er de danske anmeldelser landet, og det er tydeligt, at mange ikke har kunne stå for Williams' abekattestreger.

Soundvenues anmelder, Luna Ehlers, kalder den "en af de bedste biopics, jeg har set", og Stephanie Caruana fra Alt for damerne kvitterer da også med at sige, at "hvis man ikke smådanser i biografsædet, er man måske lavet af sten".

Det eneste store danske medie, som ikke sniger sig op på 5 stjerner (udover Information, der har tradition for ikke at give stjerner) er Politiken, som dog stadig understreger, at alt er "visuelt voldsomt veloplagt".

Filmen følger Robbies rejse fra barndommen til at være det yngste medlem af det storhittende boyband Take That og igennem hans enestående bedrifter som rekordslående soloartist – alt imens han må konfrontere de udfordringer, som stratosfærisk berømmelse og succes kan medføre.

Vi fik selv mulighed for at tale med både Williams selv og filmens instruktør Michael Gracey (The Greatest Showman) i forbindelse med premieren. Se mere om det her og i videoen i bunden af artiklen.

Her kommer et uddrag af danske anmelderes dom over 'Better Man':

Alt for damerne, 5 stjerner, Stephanie Caruana

”Hvis man ikke smådanser i biografsædet og engagerer sig i den forkælede pop-terrorist på trods af hans mange fejl, er man måske lavet af sten."

 

Ekstra Bladet, 5 stjerner, Rene Fredensborg

"'Better Man' er en abeskøn fuckfinger, der både peger på popindustriens kyniske mekanismer og på Robbie Williams selv." 

 

Filmmagasinet Ekko, 5 stjerner, Rikke Bjørnholt Fink

"'Better Man' er kort sagt en vild præstation, fordi man med ét eneste trick er lykkedes med at gøre den pinlige blærerøv Robbie Williams til en indtagende hovedperson."

 

Information (giver ikke stjerner), Ralf Christensen

"Det er med flotte virkemidler og hovedpersonen forklædt som abe, at Take That-stjernen Robbie Williams udleverer sig selv – og en nådesløs musikbranche."

 

Jyllands-Posten, 5 Stjerner, Frederik Asschenfeldt Vandrup

"Robbie Williams' liv portrætteres smågenialt."

 

Moovy, 5 stjerner, Kristian Enevoldsen

"Historien om Robert Peter Williams tilsat masser af abekattestreger, er en medrivende og musikalsk tur ned ad mindernes vej."

 

Politiken, 3 hjerter, Kim Skotte

"Aben er det mest originale ved den uortodokse musical-biopic 'Better Man'. Som et møde mellem musical og musikvideo på kokain er alt visuelt voldsomt veloplagt."

 

Soundvenue, 5 stjerner, Luna Ehlers

"Med nerve, humor og en ærlig skildring af Robbie Williams’ sorger og røvhulstendenser er 'Better Man' en af de bedste biopics, jeg har set."

 

'Better Man' er aktuel i biografen nu. Find dine billetter på kino.dk.

Køb billetter

Nyeste film i biografen