Denne komplet vanvittige zombiefilm fortjener din opmærksomhed: Var den forud for sin tid?
Instruktøren står også bag en række andre brutalt underholdende film
I anledning af den biografaktuelle zombie-film Resident Evil stiller Kino.dk's gyserglade redaktør Bjarke Friis Kristensen skarpt på en overset titel fra gyser-subgenren.
Vi kan altid tage diskussionen om, hvorvidt her er tale om en zombiefilm.
Det er dog ikke en zombiefilm i klassisk forstand med de roligt stavrende levende lig eller spurtende menneskemonstre, der er stået op fra graven. Det kan vi vel godt sige.
Men det er bestemt en film, der bruger nogle af zombiegenrens klassiske elementer og så lige skruer brutalt på dem, hvilket er med til at sikre monstrøs og blodig underholdning.
Jeg taler om den herlige sjasker Nightmare City fra 1980. Eller på dansk 'Rædslernes blodige by'.
Filmen lyder den originale italienske titel 'Incubo sulla città contaminata', men er bl.a. også kendt som 'City of the Walking Dead' og den skønne 'Invasion by the Atomic Zombies'. Så for nemheds skyld, går jeg med begrebet 'zombie' i denne hyldest af filmen.
Atom-zombierne kommer!
Filmens setup er zombie-simpel. For efter at være blevet udsat for radioaktiv stråling, forvandles mennesker til voldsparate og aggressivt dræbende zombie-lignende monstre.
Vi møder i filmens start tv-reporteren Dean Miller, der portrætteres af genrefilmsikonet Hugo Stiglitz. Han er taget ud til en lufthavn for at sikre sig et interview om en nylig atomulykke med en videnskabsmand.
Det er her, det snart ender i kaos, død og ødelæggelse!
For da et militærfly dukker op på himlen og nødlander, viser det sig, at dets passagerer - heriblandt videnskabsmanden - er forvandlet til deforme og morderiske zombier, der dræber løs.
Dean Miller flygter med livet i behold fra lufthavnen og tager nu turen til tv-stationen, hvor han arbejder. Her forsøger han via i en liveudsendelse at advare offentligheden om angrebet i lufthavnen og den tiltagende skare af frådende dræbere.
Det lykkes ham dog desværre ikke, da den korrupte general Murchison sætter en stopper for tv-transmissionen.
Det gælder nu for Dean Miller, der har slået sig sammen med sin hustru Anna - spillet af Laura Trotter - at overleve i en verden, hvor menneskeheden står for fald i de frådende atom-zombiers amokløb.
Nogle af de første løbende zombier på film
De radioaktivt inficerede mennesker både spurter afsted, mens andre er langsomme. Fælles er dog, at skal man dræbe dem, skal de skydes i hjernen, hvilket man kan forstå det på et hold forskere i filmen. Splat!
Det er dog lettere sagt end gjort. For de radioaktive zombier er ikke alene yderst angrebslystne, men også bevæbnet til tænderne med alverdens våben, når de går blodigt bananas.
'Nightmare City' skruer i den grad op for den sjaskede 80'er-charme, som når der bl.a. bliver kastet et stort billedrørs-tv på en af zombierne, der i næste nu eksploderer i en ildkugle, hvilket sætter ild til monstret.
Vi får bl.a. også en funky scene med en række dansere i lækre pastelfarver, der i næste nu kommer under angreb af de glubske zombier.
For en ting er, at zombierne er hurtige på fødderne og effektive dræbere, noget andet er, at de også er både kløgtige og udspekulerede.
Zombierne kan tænke taktisk og som værende del af en større gruppe, når de flyver i struben på deres ofre og drikker deres blod.
De er nemlig tørstige efter menneskeblod, da zombierne grundet den radioaktive stråling ikke selv længere kan producere egne blodceller.
I det hele taget er der fart på kulørt vold, der også byder på bl.a. økser, store knive, håndgranater og naturligvis blodsmaskende headshots!
Var filmen i virkeligheden forud for sin tid?
Filmen er et herligt skrummel af et blodbæst. Det er fyldt med kaos, grusom smitte, zombie-videnskab og vanvidsmordere på menneskelig bersærkergang. Jeg er vild med det!
Det er den italienske filmskaber Umberto Lenzi, der instruerer. Han er en af mine helt store favoritter med et væld af andre underholdende genrefilm på sit CV.
Men selvom instruktøren flere gange skulle have udtalt, at de menneskelige monstre i 'Nightmare City' ikke er zombier. Han anså dem derimod som bl.a. muterede og smittede mennesker grundet et radioaktivt udslip.
Det er dog svært ikke helt at pege på filmens amok-monstre som netop zombier. Om ikke andet i deres egen ret og med egne særkender.
Der er i hvert fald en længere række af ligheder med film i zombiegenren, som man også ser i 'Nightmare City'.
Så var Umberto Lenzi i virkeligheden bare forud for sin tid? Ikke mindst i sit portræt af zombier som spurtende dræbere?
Filmen nævnes i hvert fald af flere som en klart forløber til de senere film i zombiegenren, der ligeledes har løbende zombier på menuen.
Nå ja, og netop tilfældet med, at de inficerede mennesker skal skydes i hjernen for at dø, er vel også et element, man kender fra zombiegenren.
En italiensk favorit
Jeg vil afslutningsvis lige tillade mig også at anbefale en række andre film af Umberto Lenzi.
Jeg vil bl.a. pege på de stemningsfulde og brutale giallo-film 'So Sweet... So Perverse' (1969), 'Seven Blood-Stained Orchids' (1972), 'Spasmo' (1974) og 'Eyeball' (1975) samt hans slasher-basker 'Nightmare Beach' (1989).
Hertil kommer knaldhårde krimier som bl.a. 'Almost Human' (1974), 'Syndicate Sadists' (1975), 'Brothers Till We Die' (1977) og 'The Cynic, the Rat and the Fist' (1977).
Jeg vil også lige fremhæve kannibalgnaskerne 'The Man From the Deep River' (1972) og 'Cannibal Ferox' (1981) samt krigsfilmen 'Desert Commandos' (1969).
Men start eventuelt med netop 'Nightmare City'. Den er komplet vanvittig!
'Nightmare City' kan bl.a. lejes hos Apple TV Store.