Donald Trump vil redde amerikansk film: Indfører enorm told på udenlandske film!

"Vil vil have film lavet i Amerika IGEN"
Alene hjemme 2
(© Constantin Film)

Den amerikanske præsident Donald Trump har i sine første 100 dage indledt en verdensomspændende toldkrig mod venner og fjender. Indtil videre har det ført til høj told på kinesiske varer, bildele, stål og andre handelsvarer.

Nu er turen kommet til film. På præsidentens eget sociale medie, Truth Social, har Trump meddelt, at han vil lægge 100 procent told på film produceret uden for USA, men som skal vises i landet. Han begrunder valget med, at den amerikanske filmindustri er ved at dø.

På Truth Social skriver Donald Trump:

- Filmindustrien i Amerika er ved at dø en meget hurtig død. Andre lande tilbyder alle mulige incitamenter for at trække vores filmskabere og studier væk fra USA. Hollywood og mange andre områder i USA er ved at blive ødelagt. Dette er en koordineret indsats fra andre nationer og derfor en trussel mod den nationale sikkerhed. 

- Det er, udover alt andet, budskaber og propaganda! Derfor bemyndiger jeg handelsministeriet og den amerikanske handelsrepræsentant til øjeblikkeligt at begynde processen med at indføre en 100% told på alle film, der kommer ind i vores land, og som er produceret i udlandet. VI VIL HAVE FILM LAVET I AMERIKA, IGEN!

Kritiske tunger vil måske mene, at USA vil tabe mere ved at lægge told på filmene, end de vil vinde. Bl.a. er det kinesiske marked vigtigt for Hollywoods storfilm, og Kina har allerede truet med at undlade at vise amerikanske film overhovedet.

Se hele opslaget herunder:

Nyeste film i biografen