Endnu en milepæl nået: Barbie banker Batman

Rekorder på rekorder
Barbie
(© Warner Bros.)

Barbie er officielt blevet den bedst indtjenende film nogensinde for Warner Bros. i USA. Det skriver Variety.

537,5 mio. dollars har filmen indspillet i hjemlandet USA på under en måned.

Greta Gerwigs succesfilm slår dermed den hidtidige rekordholder, nemlig Christopher Nolans Oscar-vindende superheltefilm The Dark Knight. Den indspillede 433,3 mio. dollars i hele sin levetid i biografen.

Sjovt nok er det også netop Nolan, Barbie er oppe imod i de nuværende billetluger, hvor Oppenheimer har ligget i slipstrømmen på dukkens første liveaction-spillefilm, siden de begge havde premiere samme dag i juli.

På verdensplan har Barbie nu indtjent 1,19 mia. dollars og er dermed årets største film. Den har dog stadig lidt vej op til Warner Bros. bedst sælgende film nogensinde, der er Harry Potter og Dødesregalierne - del 2 fra 2011, som 1,34 mia. dollars.

Dog er 'The Dark Knight' også passeret, idet den indtjente 1,003 mia. dollars på verdensplan i 2008.

I Danmark er 'Barbie' også årets mest sete film i biografen og har i denne uge rundet de 500.000 gæster.

'Barbie' handler om dukken fra Mattel, der bor i Barbieland og har et perfekt liv. Men pludselig går noget op for Barbie, der får underlige ting til at ske omkring hende.

Titelrollen spilles af Margot Robbie, mens Ryan Gosling har rollen som Ken.

'Barbie' er aktuel i biografer landet over.

 

Anbefalet til dig