Episk opgør i vente? Tom Hardy ville elske at slås mod Spider-Man

'Venom 3: The Last Dance' får biografpremiere i denne uge
Spider-Man: No Way Home / Venom: The Last Dance
(© Spider-Man: No Way Home / Venom: The Last Dance © Sony Pictures)

Opdateret den 23. oktober med nye udtalelser fra Tom Hardy.

Når Tom Hardy ifører sig symbioten Venom i denne uges nye premierefilm, Venom: The Last Dance, bliver det måske ikke sidste gang. Der er ellers lagt op til, at filmen bliver den sidste i en Venom-trilogi. 

Men selvom det skulle vise sig, at der ikke er flere solofilm om antihelten i vente, så er stjernen bag de mange hugtænder, Tom Hardy, klar på at give fans det, de har drømt om: En kamp mellem ham og Tom Hollands Spider-Man.

I Marvels tegneserier er Venom nemlig en af Spider-Mans mest ikoniske modstandere, og da de to endelig mødtes i Sam Raimis Spider-Man 3 fra 2007, var det en undervældende oplevelse. 

Ikke nok med, at filmen blev kritiseret af fans og anmeldere, så blev kampen mellem de to overskygget af fjenderne Sandman og Green Goblin II, der havde mere udbyggede oprindelseshistorier.

Ved det nyligt afholdte New York Comic Con sagde Tom Hardy på scenen (ifølge Variety):

- Jeg ville elske at slås mod Spider-Man. Jeg ville elske at slås mod ham nu. Jeg er glad for at slås mod Spider-Man i dag, 100 procent. Jeg ville aldrig sige aldrig.

- Vores specifikke opgave var at bringe Venom til et filmformat, og det er det, vi har gjort. 'The Last Dance' er det sidste kapitel i den trilogi, og det er vi virkelig begejstrede for.

Tom Hardy udelukker dog desværre, at mødet med Spider-Man sker i den næste film om netsvingeren, der starter optagelser til sommer 2025 med Tom Holland i front.

Hardy udtaler i dag onsdag til AP News

- Jeg ser ham [Venom, red.] ikke i den næste Spider-Man-film, fordi jeg ville have fået manuskriptet, og det har jeg ikke.

Plottet i 'Venom: The Last Dance' beskrives som følger:

Eddie og Venom er på flugt og jaget af begge deres verdener. Da nettet strammes om dem, bliver duoen tvunget til at tage en altødelæggende beslutning...

'Venom: The Last Dance' får biografpremiere den 24. oktober. Køb dine billetter her på kino.dk.

Køb billetter