Er han den nye James Bond? Skuespiller taler over sig

Det er ingen hemmelighed, at der skal findes en ny James Bond. Og flere navne har allerede været i spil. Fra Tom Holland til Aaron Taylor-Johnson.
Men nu kastes et nyt navn i puljen. Nemlig 35-årige Callum Turner, der efter sigende har fortalt sine venner, at han er blevet castet til at spille den ikoniske britiske agent. Det skriver Daily Mail.
- Han har plapret løs i hele byen. Callum er den nye Bond, det er bekræftet. Alle i hans omgangskreds taler om det. Det er den dårligst bevarede hemmelighed, siger en kilde til mediet.
Ydermere går rygtet på, at Callum Turners forlovede, popstjernen Dua Lipa, allerede i spil til at skrive den næste Bond-sang.
Callum Turner er ikke blevet bekræftet fra officielle hold endnu. Det eneste vi ved med sikkerhed om den kommende film, der for første gang skal produceres af franchisens nye ejere, Amazon, er, at instruktør og manuskriptforfatter er på plads.
Dune-instruktøren Denis Villeneuve skifter sandorme ud med pistoler og jakkesæt bag kameraet, mens 007-filmen skal forfattes af den rutinerede Steven Knight ('Peaky Blinders', Eastern Promises).
Den nye James Bond-film forventes at få premiere i 2028.






