Fire skjulte filmperler på Viaplay

Det er nemt at trykke play på den film, alle andre allerede ser. Det er straks sværere at finde de skjulte perler, som algoritmen aldrig rigtig får skubbet frem.

Heldigvis gemmer der sig masser af dem på Viaplay. Her er fire oversete film, som i den grad er værd at bruge et par timer på.

Only the Brave (2017)

Længe før kampfly, milliardomsætninger i biograferne og spektakulære IMAX-film instruerede manden bag F1 og Top Gun: Maverick, Joseph Kosinski, i al stilfærdighed et af det seneste årtis mest hjerteskærende dramaer baseret på virkelige hændelser.

’Only the Brave’ fortæller historien om en eliteenhed af skovbrandmænd, der kæmper mod nogle af naturens mest ødelæggende brande.

I stedet for at satse på store, spektakulære actionscener retter Kosinski her fokus mod sammenhold, hverdagens rutiner, lederskab og det mod, der kendetegner arbejdet længe før katastrofen rammer.

Filmen har et stærkt besat ensemble med Josh Brolin i spidsen, flankeret af Miles Teller, Taylor Kitsch, Jeff Bridges, James Badge Dale, Ben Hardy og Jennifer Connelly.

Men en advarsel, inden du ser den: hav Kleenex ved hånden.

Pleasure (2021)

Porno er et emne, de færreste film tør behandle med samme ærlighed som ’Pleasure’.

Den svenske film tager os med bag kameraet i den amerikanske voksenfilmbranche gennem 19-årige Linnéa aka. Bella Cherry, der rejser til Los Angeles med én drøm: at blive den næste store pornostjerne.

Det udvikler sig til et råt og medrivende drama om magt, ambition og grænser, båret af Sofia Kappels imponerende hovedrolle.

Den nægter at uddele helte- og skurkeroller og giver i stedet et nuanceret indblik i en branche, som sjældent bliver skildret med samme autenticitet.

Twinless (2025)

Den besynderlige, men stærkt fængslende ’Twinless’ er den nyeste film på listen, men måske også den mest oversete.

Filmen præsenterer sig selv i starten som en skæv og utraditionel LGBTQ+-romantisk komedie, der kredser om sorg og menneskelig tilknytning efter et stort tab. Men efterhånden afslører filmen sig som en kulsort satirisk komedie om psykologisk manipulation og bedrag.

Historien følger de to unge mænd Rocky (Dylan O'Brien) og Dennis (James Sweeney), som møder hinanden i en sorggruppe for mennesker, der har mistet deres tvilling. De udvikler hurtigt et tæt venskab, men da relationen bygger på en løgn, er det kun et spørgsmål om tid, før det hele begynder at falde fra hinanden.

Det er en skæv og ofte chokerende film, som på imponerende vis formår at balancere knastør humor med følelsesmæssige mavepustere.

Og i et år, hvor et utal af skuespillere spillede adskillige roller i samme film fra Michael B. Jordan til Robert De Niro til Robert Pattinson, kom Dylan O'Brien her og i al stilfærdighed overgik dem alle.

Wind River (2017)

Før filmskaberen Taylor Sheridan nærmest erobrede tv-mediet med bl.a. sit omfattende Yellowstone-univers, skrev og instruerede han thrilleren ‘Wind River’, der er den afsluttende film i hans såkaldte Frontier-trilogi efter Sicario og Hell or High Water, som han skrev manuskripterne til.

Filmen er opkaldt efter Wind River-reservatet i Wyoming og udnytter den isnende atmosfære i vinterlandskabet til at afdække de hemmeligheder og løgne, der gemmer sig i det sammentømrede og fåmælte lokalsamfund i området.

Den følger natur- og vildtbetjenten Cory Lambert (Jeremy Renner), som finder liget af en lokal 18-årig kvinde, der ligger frosset til døde i sneen. Hendes krop bærer tegn på, at hun har været udsat for et seksuelt overgreb, men idet reservater hører under føderal jurisdiktion, sender FBI den unge og forholdsvis uerfarne agent Jane Banner, spillet af Elizabeth Olsen, ud for at efterforske sagen.

Hverken Renner eller Olsen har før eller siden været bedre end i den snedækkede og chokerende film, og som mange af Sheridans projekter holder thrilleren fokus stramt og fletter diskret samfundskritik ind i fortællingen.