Hollywood-stjerne er i København: Se foto med tidligere dansk statsminister
Jeremy Allen White er en af Hollywoods allerstørste talenter lige nu.
Skuespilleren vandt sidste år en Emmy-statuette for sin præstation i serien 'The Bear', som i den grad har givet ham stjernestatus.
Ligeledes kunne man i starten af i år opleve ham i de danske biografer med filmen The Iron Claw overfor bl.a. Zac Efron.
Nu har så selvsamme Jeremy Allen White besøgt Danmark, og i løbet af den uge, som han har været i landet, er han bl.a. løbet ind i vores tidligere statsminister. Se billedet nederst.
I sæson 2 af 'The Bear' var København et helt omdrejningspunkt for et afsnit, og om hvorvidt det har været inspiration til amerikanerens besøg vides ikke.
Vi ved dog, at Jeremy Allen Whites besøg i de danske har budt på lækker mad. Han har nemlig bl.a. besøgt gourmetrestauranten Noma.
Det blev afsløret i en Instagram-story fra Nomas chefkok Pablo Soto. Et foto, som også viste, at The Bear-producerne Cooper Wehde og Courtney Storer ligeledes var i landet.
Ydemere er Matty Matheson, der spiller Fak i 'The Bear', også blevet spottet i de københavnske gader.
Noget kunne altså tyde på, at holdet bag pønser på at lade mere af 'The Bear' udspiller sig i danske omgivelser? Måske i sæson 4?
Jeremy Allen Whites turné i det danske stopper dog ikke her. Fordi i weekenden kunne Helle Thorning-Smith, Danmarks tidligere statsminister, så dele et foto i en Instagram-story i selskab med netop The Bear-stjernen.
I den medfølgende tekst står der: "Hvordan skete det lige?"
På billedet optræder også skuespilleren Molly Gordon, som i sæson 2 af 'The Bear' spillede Claire.
Historien melder ikke noget om, hvorvidt det var et tilfældigt møde eller en planlagt sammenkomst. Men sjovt er det. Se det omtalte foto herunder.
3. sæson af 'The Bear' får premiere på Disney+ i Danmark den 17. juli, hvor alle afsnit bliver tilgængelige.
Foto: Helle Thorning-Smith Instagram