Bilde fra 'The Invite'
Foto: SF Studios

Hyldet af anmelderne: Ny stjernespækket komedie kaldes "et lille mirakel"

‘The Invite’ kan ses i biografen fra 13. august

Seth Rogen, Penélope Cruz og Edward Norton står på gæstelisten, når Olivia Wilde inviterer til middag i The Invite.

‘The Invite’ er Wildes tredje film som instruktør efter den anmelderroste debut Booksmart og thrilleren Don’t Worry Darling, der endte med at blive knapt så velmodtaget.

Alle gode gange tre, siger man, og denne gang har Wilde igen anmelderne på sin side.

Efter verdenspremieren på Sundance tidligere i år har ‘The Invite’ næsten udelukkende fået fremragende anmeldelser. I skrivende stund er den faktisk faretruende tæt på at sprænge tomatometeret på Rotten Tomatoes.

97 procent!!!

I filmen møder vi Joe (Seth Rogen) og Angela (Olivia Wilde selv), et ulykkeligt ægtepar på randen af skilsmisse.

Så inviterer de deres mystiske naboer, spillet af Penélope Cruz og Edward Norton, på middag.

Det viser sig at blive … interessant.

Mere vil vi ikke afsløre - det ville være dårlig stil - men anmelderne skal selvfølgelig have lov til at komme til orde. Hos britiske The Daily Telegraph sidder roserne løst, og især Wilde bliver fremhævet:

- En legende voksenkomedie, der også bevæger sig ind på partnerbytte. Dette er Wildes stærkeste film som instruktør til dato … og den giver hende også mulighed for at skinne som skuespiller. Mest forfriskende er den direkte snak om sex og hæmninger eftr, at man er fyldt 40.

The Times UK er også overbevist:

- Skuespilpræstationerne er upåklagelige, og karaktererne er nærmest umuligt godt afbalancerede. Som filmskaber er Wilde uangribelig her.

The Guardian skriver:

- Måske er der noget universelt tiltalende ved velhavende mennesker, der dummer sig ved middagsbordet. ‘The Invite’ er morsom … og Rogen har aldrig været bedre.

Rolling Stone går så langt som til at kalde filmen “et lille mirakel”:

- Om dette er begyndelsen på, at Wilde finder sin egen særegne stemme som instruktør, en særlig Wilde-stil, må tiden vise. Det, der står klart, er, at hun har forvandlet en moderne karakterkomedie til et lille mirakel.

For det her er ikke bare en film om en middag, der løber (ret langt) af sporet. Bag humoren gemmer der sig også en alvor, som Empire Magazine påpeger:

- På overfladen er dette en ekstremt anspændt og meget morsom karakterkomedie. Under det hele ligger der imidlertid et trist, skarpt og glimrende tegnet portræt af et ægteskab i opløsning.

Variety skriver:

- Den lever op til forventningerne på en måde, der føles så original, så fuld af overraskelser og så frisk og tidssvarende i sit syn på, hvordan forhold fungerer (eller ikke fungerer), at man bliver siddende fuldstændig opslugt og begejstret.

‘The Invite’ kan ses i biografen fra 13. august - find dine billetter her på Kino.dk.

Se traileren herunder:

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.

Denne artikel blev først publiceret på Filmweb.no. Den er oversat og redigeret af Kino.dk.

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: