Ikonisk gyser-monster blev skabt i jalousi over ung Johnny Depp
Johnny Depp er på alles læber i disse dage efter sit store comeback i Cannes - hvor kino.dk også var tilstede. Læs mere her.
I den anledning har vi gravet lidt i arkivet og fundet en af de gode gamle historier frem. I 2019 talte vi nemlig med skuespilleren Robert Englund aka filmmonsteret Freddy Kreuger, da han var på besøg i Sverige.
Vi lavede et længere, dybdegående interview om karakteren og Nightmare on Elm Street. Men undervejs fortalte han faktisk, at Johnny Depp var en af de centrale inspirationer til Freddy.
Læs uddraget herunder - og hele interviewet med Robert Englund her.
Selvom det blev til hele otte film i rollen som Freddy samt en tv-serie og et hav af gæsteoptrædener, så er det stadig den første film som Robert Englund husker - og især mødet med en meget ung Johnny Depp, der havde sin første rolle i ’A Nightmare on Elm Street’. Et møde, der faktisk var med til at definere hele Freddy Krueger-karakteren for Robert Englund:
- Første gang jeg mødte Johnny Depp var i sminke-rummet, jeg havde siddet der hele morgenen, og han kom ind senere med Heather [Langenkamp, der spiller Nancy i filmen] for at skyde en scene. Jeg var kommet i tvivl, måske jeg ikke skulle lave den her film. Makeuppen er ikke sjov, og det var varmt, det kløende og kradsede. Og der kommer han ind, han lignede en babyface-udgave af 16-årige Elvis Presley, og Heather lignede Brooke Shields.
- Det var smukke unge mennesker, og de skulle have makeup på, og jeg tænkte, de behøver ikke makeup!? De er smukke, unge, alt imens jeg bliver prikket i hovedet med den her gamle børste med sprød, tør lim på, og jeg sidder og bliver gjort klar til min næste scene. Her har jeg et øjeblik, hvor jeg tænker, måske jeg ikke skulle have valgt at være Freddy, fordi jeg var allerede en stor tv-stjerne fra serien ’V’ [1983, 1984].
LÆS OGSÅ: Se billedet: Mads Mikkelsen møder Johnny Depp med en Harry Potter-hilsen
- Jeg kiggede over på Johnny og Heather, og jeg var fuld af misundelse og jalousi, fordi jeg var 37 år, og de var børn. De var omkring 19 år, og jeg kiggede på dem, og jeg var hidsig over, at de blev forkælet. Makeup-pigen gav dem, bogstavelig talt, bittesmå plastik ventilatorer, så de kunne køle sig ned. Hvor er min ventilator?! Ingen gav Freddy en ventilator? Jeg er filmens stjerne.
Den lune Robert Englund griner højlydt, men grimassen skifter hurtigt, da han forsætter:
- Jeg havde det her øjeblik med jalousi og misundelse og fuld af tvivl om jeg overhovedet skulle lave den her gyserfilm, som i sidste ende har gjort mig til en international berømthed og tjent mig mange penge. I det øjeblik gik det op for mig, at jeg kunne bruge den her jalousi og misundelse over deres ungdom og skønhed som Freddy.
- Jeg kunne gøre det til et metod acting-trick, og det brugte jeg i hele franchisen - selv med andre skuespillere. Det var en følelse, som jeg kunne komme til meget hurtig, fordi jeg var nu Freddy Krueger for evigt. Det vidste jeg ikke der, men jeg vidste, at jeg kunne bruge det.