Mads Mikkelsens amerikanske kollega ville gøre indtryk: "Undskyld, Vanløse"

Biografaktuel i 'Indiana Jones and the Dial of Destiny'
Indiana Jones and the Dial of Destiny
(© Walt Disney Pictures / Kino.dk)

Harrison Ford er tilbage med pisk og blød fedora i den femte Indiana Jones-film, der lige nu kan ses i biograferne landet over.

Overfor ham står to skurke, spillet af danske Mads Mikkelsen og amerikanske Boyd Holbrook, og selvom der er et helt Atlanter-hav imellem dem, så er der faktisk en hyggelig, dansk forbindelse.

Boyd Holbrook, som man bl.a. kender fra superheltefilmen Logan, er nemlig gift med den danske musiker, model og skuespiller, Tatiana Pajkovic, så da vi mødte Boyd og Mads til et interview om deres nye film, spurgte vi bl.a. ind til deres danske forbindelse.

Boyd Holbrook husker, hvordan han så en let vej til at gøre indtryk på sin danske kollega:

- Jeg brugte det, da jeg først mødte Mads. Jeg sagde, at jeg havde været i Vanløse. Jeg troede, at det gav mig noget street-cred

Hvortil Mads Mikkelsen svarer med lidt hånlig tone:

- Street cred? Vanløse? 

Hvorefter undskyldningen kommer:

- Undskyld, Vanløse.

Se video-interviewet nederst.

Den femte Indiana Jones-film foregår med rumkapløbet som bagtæppe og vil udspille sig i 1969, hvor amerikanerne går benhårdt efter at blive de første på månen, det før Rusland.

En ubehagelig sandhed går dog imidlertid op for Indy. Det viser sig nemlig, at hans gamle fjender, nazisterne, har en finger med i spillet (igen). Det amerikanske månelandingsprogram styres nemlig af en gruppe eks-nazister.

Indiana Jones and the Dial of Destiny er aktuel i biografen. Find dine billetter her:

Anbefalet til dig