Margot Robbie afslører: Dansker er mit største film-crush

Det kan vi godt forstå!
Margot Robbie i 'Barbie'
(© Warner Bros.)

Artiklen er opdateret 17. juni 2024.

Efter succesen med Barbie, som Margot Robbie både producerede og spillede hovedrolle i, er stjernen blevet en af Hollywoods største navne lige nu.

Måske et samarbejde med Viggo Mortensen kunne komme på tale i fremtiden? Margot Robbie har i hvert fald i et interview afsløret, at en af den dansk-amerikanske skuespillers roller er hendes største filmcrush.

Det drejer sig selvfølgelig - fristes man til at sige - om vel nok Viggo Mortensens mest berømte filmkarakter.

Det er Aragorn fra Ringenes Herre-filmene. Det afslørerer Margot Robbie i et interview med W Magazine. Se interviewet nederst i artiklen.

Til spørgsmål om, hvem der er stjernens største filmcrush svarer hun:

- Der har naturligvis været mange - i årenes løb. Men den første, som kommer til mig, er Aragorn fra 'Ringens Herre'.

Barbie-medspilleren Ryan Gosling sad sammen med Margot Robbie under interviewet, og han var klar med et opfølgende spørgsmål.

Viggo Mortensen Ringenes Herre
(© Ringenes Herre: De to tårne / New Line Cinema)

Er det Aragorn fra bøgerne eller Viggo Mortensen? Hvortil Margot er klar i spyttet:

- Viggo Mortensen i 'Ringenes Herre' som Aragorn... Strider.

Se videoen herunder, hvor du også kan høre Ryan Goslings svar på selvsamme spørgsmål.

Viggo Mortensen indtog rollen som Aragorn i de tre Ringenes Herre-film, og har tidligere afsløret, at det faktisk var hans søn, som var årsagen til, at han sagde ja til rollen i første omgang.

Viggo Mortensen er lige nu biografaktuel med westernfilmen Til verdens ende, hvor han både har skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i westernen . Find billetter her.