Marvel-chef bekræfter dårlige nyheder til Iron Man-fans

Kevin Feige slukker håbet
Iron Man / Walt Disney Pictures
(© Iron Man (2008) / Walt Disney Pictures)

Advarsel: denne artikel indeholder spoilers for ‘Avengers: Endgame’

Robert Downey Jr.'s karismatiske præstation som Tony Stark i den første Iron Man-film er af mange blevet koblet sammen med begyndelsen på Marvels guldalder. Downey Jr.s Stark har været med til at gøre Iron Man til en af de største og mest kendte superhelte i verden. 

Derfor var det også et stort tab for franchisen og for fans overalt i verden, da Stark ofrede sit liv for at bekæmpe Thanos i den sidste Avengers-film, Avengers: Endgame.

Den tårevædende afskedscene til trods har der længe været spekulationer om, om Tony Stark måske ville vende tilbage til jerndragten og biografskærmene i en kommende Avengers-film

Men nu svarer Marvels chef producer Kevin Feige endelig på rygterne i en artikel i det amerikanske magasin Vanity Fair. Og det er dårlige nyheder til dedikerede Iron Man-fans. 

Den jernklædte avenger vender nemlig ikke tilbage fra døden i nogen kommende film. På trods af Marvels generelle tendens til at lade elskede karakterer dø og vende tilbage igen, vil dette ikke være tilfældet med Tony Stark. 

Feige siger om det patos-prægede øjeblik, hvor Stark må lade livet i ‘Avengers: Endgame’:

- Vi vil beholde det øjeblik og ikke røre det igen. Vi har alle arbejdet meget hårdt i mange år for at nå dertil, og vi ville aldrig ønske på magisk vis at gøre det om på nogen måde.

Og selv hvis Feige skifter mening, tyder det ikke på, han ville kunne overtale Downey Jr. til at komme tilbage. Under post-produktionen af ‘Avengers: Endgame’ havde holdet bag filmen brug for at filme Starks sidste ord om, og Downey Jr. var meget svær at lokke til at tage blot den scene igen. Den ene halvdel af instruktørduoen, der stod bag ‘Avengers: Endgame’, Joe Russo fortæller: 

- Vi havde allerede taget vores tårevædede afsked på den sidste optagelsesdag. Alle var kommet videre følelsesmæssigt. Vi lovede ham, at det ville være sidste gang, vi fik ham til det - nogensinde.

Det lyder altså som om, vi alle har fået lov at se det sidste af Tony Stark.

Scarlett Johansson, hvis karakter Natasha Romanoff eller Black Widow en af de oprindelige 6 avengers side om side med Downey Jr.s Iron Man, har også reageret på rygterne om, at hendes karakter måske ville komme tilbage fra de døde. Under et besøg i Gwyneth Paltrows podcast The Goop sagde hun:

- Jeg er færdig. Det kapitel er ovre. Jeg har lavet alt, jeg skulle.

Johansson spillede Black Widow for sidste gang i filmen Black Widow fra 2021, som foregik før 'Avengers: Endgame', og derfor ikke krævede, at hendes karakter blev vækket til live igen.

'The Marvels' kan ses i biografen lige nu.

 

Black Widow
Scarlett Johansson som Black Widow (© Black Widow / Disney)