Med deres nye animationsfilm minder de os om, hvor dyrebart et venskab virkelig er

Et venskab er altid værd at kæmpe for.

Det er udgangspunktet for Dreamworks’ nye animationsfilm Den glemte ø, der fortæller historien om Jo og Raissa, som har et helt specielt bånd med mange minder fra særlige begivenheder, der har formet deres venskab.

Men i takt med, at de to veninder bliver ældre, trækkes de i hver deres retning i livet og står nu ved en skillevej i deres venskab.

Under fejringen af deres sidste aften sammen finder Jo og Raissa en mystisk portal, der tager dem til den mytiske ø Nakali, som deres filippinske familier har fortalt historier om, da de voksede op.

Da de vågner op på øen er intet som før. Raissa har fået en ny og ikke-ønsket frisure, mens Jo har fået det, der ligner et glimtende diadem.

Der er bare ét problem.

De kan ikke huske, hvordan alt det her er sket. Så nu må de sammen med flere af øens mytiske væsner finde ud af, hvad der skete dagen før - og hvordan de kommer hjem igen.

Men da de opdager, at prisen for at vende hjem er minderne om hele deres venskab, må Jo og Raissa kæmpe mod tiden for at finde en udvej, før de for altid glemmer hinanden.

Vi fangede filmens to skabere Joel Crawford og Januel Mercado til en snak om ‘Den glemte 'ø’, der er mere personlig for dem, end man måske lige skulle tro.

En fortælling fra hjertet

Instruktørduoen Joel Crawford og Januel Mercado stod senest bag Shrek-spinoff-filmen ‘Den bestøvlede kat og ønskestjernen’, der viste, hvordan man med succes kan udvikle en veletableret filmserie med en ny animationsstil, en spændende historie og flere stærke bikarakterer.

Med ‘Den glemte ø’ fik de nu muligheden for at lave en helt original animationsfilm. Her ville de gerne bruge ting fra en verden, der aldrig rigtigt har fået en plads i rampelyset.

- For det første ville vi, med udgangspunkt i vores venskab, fortælle en historie, der hylder venskabets styrke.

- Og da vi begyndte at tænke over kulturer og folketro, som ikke havde fået den store plads i rampelyset, var den filippinske kultur utrolig vigtig for os. Min hustru er født i Filippinerne og plejede at fortælle mig historier derfra, fortæller Joel.

- Jeg er selv filippinsk-amerikaner - og karaktererne Jo og Raissa er inspireret af Joels hustru Raissa og af min søster Jo, tilføjer Januel.

Instruktørduoen kommer som nævnt fra at have stået bag en efterfølger i en stor franchise - og forskellen på det og så at arbejde på et originalt projekt var markant. Det var mere personligt. Nu var der virkelig noget på spil.

- Når man instruerer en efterfølger, er det lidt som om, man bliver inviteret ind i et hus, der allerede er bygget. Det er et hus, som alle elsker. Ens opgave er at bygge videre på det og tilføje noget nyt med respekt for det, der allerede er der.

- Samtidig skal man også bringe noget af sig selv ind i det og gøre det personligt, fortæller Joel og tilføjer:

- Med den her film er det hele så personligt, at det kræver meget mere arbejde, og man gør sig selv langt mere sårbar. Man bygger sit eget hus og håber, at andre også vil elske det.

I øjeblikket rejser de to filmskabere rundt i hele verden for at fortælle om filmen, hvilket har været en øjenåbner for duoen.

- Det er virkelig betryggende at opleve, at selvom det kan være skræmmende at fortælle sin egen historie, fordi man gør sig sårbar, så kan den også skabe en forbindelse til andre. Det er jo os. Det er mit hjerte, jeg lægger frem.

Alle betyder noget

For Joel og Januel handler filmen i høj grad om at finde ud af, hvem man er, og hvor man hører til. Det er en fejring af ens rødder, men også det at være tryg ved den rejse, der ligger foran en.

- Identitet hænger sammen med følelsen af at høre til. Hvis man ved, hvem man er, ved man også, hvor man hører hjemme. Der er et ordsprog, der siger, at hvis man ikke ved, hvor man kommer fra, ved man heller ikke, hvor man er på vej hen.

Her er venskabet en essentiel faktor i at lære sig selv at kende.

- Når man har en ven, der virkelig ser en, giver det en mulighed for at finde sig selv og forstå, hvem man er.

- Derfor betyder det så meget at kunne fejre sine rødder og finde mennesker, der også fejrer en, som man er. Det er det, der betyder noget for os som mennesker.

- Alle fortjener at vide, at de betyder noget. Det er i høj grad noget af det, vi har bygget ind i filmen ‘Den glemte ø’. Ingen skal føle sig glemt. Alle betyder noget.

Den reelle skurk

Jo og Raissas filippinske familier har fortalt historien om det frygtindgydende væsen Manang, der skaber rædsel hos alle beboerne på øen Nakali. Men hun er ikke en typisk skurk.

- Der er rigtig mange ting ved den her animationsfilm, som går imod de gængse konventioner. Vi har ikke en typisk skurk, der bare er ond. Jeg synes, at livet er langt mere nuanceret end det.

- Manang mangler relationer og minder. Hun er det stik modsatte af alt det, venskab står for. Det er derfor, vi har gjort hende til et monster i filmen. Hun er et menneske, der ikke har den varme fra et fællesskab, som skal til for at bevare sin menneskelighed.

Især frygt har været et stort omdrejningpunkt i udviklingen af alle karaktererne. For frygten kan få os til gøre ting, som vi ellers aldrig ville gøre.

- Det er i virkeligheden frygten, der er filmens skurk. Frygten driver os. Frygten for at blive forladt. Frygten for at være alene. Og hvis man bryder det ned til, hvad ethvert menneske gennemgår, når man befinder sig i en sårbar eller mindre god udgave af sig selv, så handler det om, at man er drevet af frygt.

- Jo er en, der er blevet forladt. Hun frygter, at hun ikke er god nok til, at nogen vil huske hende. Rawrr [en tredje karakter i filmen, red.] er bange for at være alene, og det er den frygt, der driver ham.

Selvom filmen hovedsageligt drejer sig om Jo og Raissas venskab, så var det et mål fra starten, at bikarakterne også skulle være nogen, der blev siddende i publikum efter rulleteksterne.

- Med så mange af karaktererne ønskede vi virkelig at give dem flere lag, så filmen både er en stor komedie og en stor actionfilm, men samtidig rummer så meget mere, som vi fortæller gennem hvert eneste øjeblik i filmen.

Nyd øjeblikket, inden det bliver et minde

De to kreative filmskabere ved ikke, hvad der venter dem i fremtiden - og de har faktisk heller ikke travlt med at finde ud af det.

‘Den glemte ø’ har været deres hårdeste og mest personlige projekt til dato, så nu skal de nyde, at det rent faktisk er blevet en realitet.

- Normalt tænker vi fremad, men jeg tror, at den her film og vores oplevelse med at lave den har fået os til at indse, at det var det hårdeste, vi nogensinde har gjort, men også det mest givende.

- Der er så meget, der skal gøres. Og så, lige pludselig, er det færdigt, ude i verden - og så vi er nødt til at give slip på det.

Netop det faktum gør, at de to nu fokuserer på at nyde tiden, hvor filmen er aktuel og alle de oplevelser, den fører med sig og har ført med sig.

- Jeg vil hellere bare være til stede i nuet. Lidt ligesom det filmen handler om. Sætte tempoet ned og nyde de minder, vi skaber sammen, afslutter Januel.

Det er lige præcis det, som ‘Den glemte ø’ gerne vil minde os om.

‘Den glemte ø’ kan ses i biografen. Find dine billetter her på Kino.dk.

Se traileren for ‘Den glemte ø’ herunder: