
Ny biograf på Kino.dk
Der kan nu købes billetter
Gentofte Kino har tidligere været tilknyttet Kino.dk, og nu er den nordsjællandske biograf igen at finde på listen over spilletider.
Gentofte Kino er Danmarks næststørste enkeltsalsbiograf, kun overgået af Imperial Biografen i København. Salen er så lang, at Rundetårn kan ligge derinde – den måler nemlig 35 meter i længden, 25 meter i bredden og 12 meter fra gulv til loft på det højeste sted.
Biografen slår sig yderligere op på at have Danmarks bedste benplads, idet der er 2 meter mellem alle stolerækker bortset fra bagerste rækkes to hjørner, hvor der er hele 3,5 meter.
Den har både 4K projektion og Atmos lyd samt ikke mindst ægte 70mm filminstallation.
Gentofte Kino er ved at gennemgå en større renovering, og derfor er biografen på nuværende tidspunkt lukket. Der åbnes dog igen den 10. juli, og den 16. juli er der premiere på The Odyssey, der her som en af de få steder i Danmark vises i 70mm.
Velkommen til Gentofte Kino!