Bilde fra 'Alle Guds farver'
Foto: Øst for Paradis

Ny dansk film tager os indenfor i Københavns "Queer-kirke"

Hvor tro, inklusion og LGBTQ+-rettigheder mødes

Traileren er nu landet til den danske dokumentar Alle Guds farver, der tager publikum med indenfor i Enghave Kirke på Vesterbro - også kendt som "Queer-kirken".

Dokumentaren er instrueret af Jannik Splidsboel og følger præsten Viggo og kirketjeneren Ramona Macho, der hver dag arbejder for at skabe et kirkerum, hvor alle er velkomne – uanset køn, seksualitet eller baggrund.

Filmen skildrer samtidig den modstand, kirken møder fra kritikere, som mener, at kristendom og LGBTQ+-rettigheder ikke kan forenes.

Undervejs undersøger dokumentaren, hvordan tro, identitet og fællesskab kan eksistere side om side i en tid, hvor mange kirker oplever faldende medlemstal.

Med dokumentaren ønsker Splidsboel at udfordre forestillingen om, at der kun findes én rigtig måde at være kristen på.

Alle Guds farver får forpremiere i udvalgte biografer under Copenhagen Pride den 11. august, inden den får dansk biografpremiere den 10. september.

Se traileren til ’Alle Guds farver’ herunder:

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: