Pinligt! Oscars udelod afdød gyserlegende i hyldest

Memoriam segmentet hos Oscars skaber altid debat
Billede

Hvert år hylder Oscar-uddelingen dem, som vi har mistet i det forgangne år. 

Og 2024 samt starten på 2025 har ikke været noget nemt år i Hollywood. Mange store stjerner er således gået bort. 

Blandt dem finder vi David Lynch, Maggie Smith, James Earl Jones, Donald Sutherland og senest Gene Hackman.

Disse blev alle anerkendt i Oscars-showets Memoriam segment. Flere store skuespillere blev dog udeladt. Hvorvidt det skyldes tidsmæssige hensyn eller ren glemsomhed, vides ikke - og man bliver selvfølgelig nødt til at finde et skæringspunkt ift. hvem der skal med - og hvem der ikke skal med. Det vil formentlig altid vække en vis form for debat.

MEN det er immervæk stadig pinligt at udelade stjerner som gyserlegenden Tony Todd, kendt fra bl.a. 'Candyman' (en af 90'ernes største gyserikoner!) og med et et alenlangt CV, og Olivia Hussey fra bl.a. 'Romeo og Julie' og gyseren 'Black Christmas'.

De var dog ikke de eneste.

Andre "glemte" navne tæller også Chance Perdomo, Alain Delon, Tony Roberts, Linda Lavin, James Darren, Mitzi Gaynor, Martin Mull og dokumentaristen Morgan Spurlock. Sidstnævnte stod endda bag den Oscar-nominerede dokumentar Super Size Me fra 2004.

Mens Gene Hackman, der blev fundet død onsdag, blev mindet af den tidligere kollega Morgen Freeman, så blev den 39-årige skuespiller Michelle Trachtenberg, som døde i tirsdags, ikke nævnt.

Musiklegenden Quincy Jones fik ennda sit helt eget hyldest-segment undervejs i showet.

Dog skal dog nævnes, at mens to horror-skuespillere i form af Tony Todd og Olivia Hussey blev udeladt, så havde man bl.a. inkluderet to andre gyserikoner, nemlig The Shining-stjernen Shelley Duvall og producerlegenden Roger Corman.

Vi råder dog Akademiet til ikke at sige Candyman fem gange....

Se alle vinderne af Oscars 2025 her.

Nyeste film i biografen