Publikum strømmer i biografen: Ny Marvel-film overgår forventningerne

MCU's seneste udspil hitter i USA
Captain America 4: Brave New World
(© Disney)

Marvels seneste superheltefilm, Captain America: Brave New World, har i hjemlandet USA indspillet 100 mio. dollars i sin forlængede åbningsweekend fra fredag til mandag, hvor der i Amerika er helligdagen Presidents Day.

Dermed overgår filmen lige nøjagtigt forventningerne, der lå på omkring 95 mio. dollars i den forlængede weekend, og det er den største åbningsweekend i USA i år. Samtidig placerer 'Brave New World' sig som den 4. bedste Presidents Day-premiere nogensinde efter Marvel-filmene Black Panther i 2018 (242 mio.), Deadpool i 2026 (152 mio.) og Ant-Man and the Wasp: Quantumania i 2023 (120 mio.).

På verdensplan har 'Captain America: Brave New World' i alt indspillet 192,4 mio. dollars. Udfordringen herfra bliver at holde momentum. Marvel-film har næsten altid gode åbningsweekender i USA, men anmeldelserne til den fjerde Captain America-film har været lunke. 

De seneste Marvel-film, der har haft sammenlignelige anmeldelser, 'Ant-Man and the Wasp: Quantumania', Eternals og The Marvels, startede med gode salgstal, men formåede ikke at holde publikums interesse de følgende weekender.

Publikum har dog taget væsentligt bedre imod den nye Captain America-film, og på Rotten Tomatoes har den lige nu en Popcornmeter score på 80 % baseret på over 5.000 anmeldelser.

'Captain America: Brave New World' er den første film, hvor Chris Evans ikke er med som titelrollen, men derimod er skjoldet leveret videre til Anthony Mackie. Overfor ham er skuespillere som Harrison Ford, Danny Ramirez, Shira Haas, Tim Blake Nelson og Giancarlo Esposito

I Danmark har filmen i sin åbningsweekend fra onsdag til søndag indspillet 38.203 billetter, hvilket giver en 2. plads på listen over de mest sælgende film.

'Captain America: Brave New World' kan ses i biografen nu. Køb billetter her på kino.dk.

 

Se vores interview med instruktøren Julius Onah og den nye Falcon, Danny Ramirez:

Se traileren til 'Captain America: Brave New World' herunder:

Baseret på Marvels tegneserier