Se billedet: Mads Mikkelsen starter optagelser på amerikansk gyser med Hollywood-legende

Genforenes med Hannibal-skaber
Chaos Walking
(© Nordisk Film)

I næste uge er Mads Mikkelsen biografaktuel overfor selveste Harrison Ford, når han som nazisten Dr. Voller skal tage kampen op med Indiana Jones i den femte film i franchisen, Indiana Jones and the Dial of Destiny

Men allerede nu er danskeren i gang med at indspille sit næste amerikanske projekt. Det drejer sig om filmen 'Dust Bunny', der bliver kaldt en familie-gyser.

Filmen genforener Mads Mikkelsen med Bryan Fuller, der var manden bag tv-serien Hannibal, hvor danskeren indtog titelrollen som den ikoniske kannibal Hannibal Lector. Efter seriens afslutning har fans sultet efter en ny og fjerde sæson.

LÆS OGSÅ: Se de første billeder: Mads Mikkelsen bliver udsat for tortur i ny dansk storfilm 

Det er da også helt tydeligt, at de to går godt i spænd. Det er nemlig Bryan Fuller, der har afsløret, at optagelserne er startet i Budapest i Ungarn. Det sker med et foto på sine sociale medier med et stor smilende Mads Mikkelsen og teksten "Tilbage i sadlen med denne fyr". Se fotoet nederst.

'Dust Bunny' handler om en otteårig pige, der med sin voksne nabos hjælp, vil slå uhyret under hendes seng ihjel - som hun mener har spist sin familie.

I forbindelse med annonceringen af projektet tilbage i november sidste år udtalte Kristen Figeroid, der er direktør i firmaet Sierra/Affinity, som står for salget af de globale rettigheder:

- Mads bringer virkelig en særlig unik kvalitet til alle karakterer, som han vækker til live, og hans rolle i 'Dust Bunny' er ingen undtagelse. Vi er spændt på få dette throwback til familie-gyserfilm fra 80'erne, en elsket genre for mange, til dette års American Film Market.

LÆS OGSÅ: Populært sci-fi-computerspil med Mads Mikkelsen filmatiseres

Hvilken rollen Mads Mikkelsen skal indtage i 'Dust Bunny' er ikke præciseret, men vi må antage, at det bliver naboen.

Ifølge IMDb skal Mads Mikkelsen bl.a. spille overfor Hollywood-legenden Sigourney Weaver, som man selvfølgelig vil kende fra Alien-filmene, Ghostbusters og senest Avatar 1 og 2.

'Dust Bunny' har pt ingen premieredato.

Anbefalet til dig